Job- og uddannelsesafdelingen, Aalborg, Uddannelseshuset, søger IPS-konsulent - 37 timer om ugen

fuldtid
Job- og uddannelsesafdelingen, Aalborg, Uddannelseshuset, søger IPS-konsulent - 37 timer om ugen
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Brænder du for at bygge bro mellem IPS-kandidater med svære sindslidelser og beskæftigelse? Har du interesse for IPS-principperne? Og har du mod på at bringe dine kompetencer i spil i tæt samarbejde med IPS-kandidater, virksomheder og psykiatrien? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi investerer i IPS-området og søger derfor en IPS-konsulent, særligt til at arbejdet med IPS-indsatsen målrettet ledige over 30 år. Vi har en stærk målsætning om at bringe endnu flere ledige med psykiatriske lidelser i varig beskæftigelse.

IPS-metoden er en evidensbaseret metode til at hjælpe mennesker med en psykiatrisk diagnose til at opnå og fastholde beskæftigelse.

Den overordnede filosofi i IPS er, at personer med en svær sindslidelse kan arbejde eller tage uddannelse på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, - og at ingen, der er motiveret for at arbejde, skal udelukkes fra dette. Som IPS-konsulent har du blik for det enkelte menneskes potentiale. 

Du bliver en del af et større team af dygtige og engagerede IPS- konsulenter, som brænder for at hjælpe deres IPS-kandidater i beskæftigelse eller uddannelse. Som IPS-konsulent vil du varetage både myndigheds-, mentor- og virksomhedsrettede opgaver i én samlet funktion. Du vil møde IPS-kandidater indenfor forskellige målgrupper, herunder både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, samt modtagere af ledighedsydelse og sygedagpenge.

Du vil blive lært grundigt op i IPS-metoden og løbende modtage sparring og supervision. Du kan læse mere om principper og arbejdsmetoder her: IPS-metoden (star.dk) 

  
Som IPS- konsulent skal du:

  • være opsøgende i forhold til virksomheder med henblik på at lave det rette match og du skal trives med at bruge langt størstedelen af din arbejdstid ude af kontoret
  • have kendskab til og interesse for det lokale arbejdsmarked – måske du har erfaring som virksomhedskonsulent i et jobcenter.
  • have flair for at balancere en kombineret funktion med opgaver inden for såvel myndighed, mentor og virksomhedsrettede opgaver.
  • have mod på at bidrage til det gode samarbejde med regionspsykiatrien samt have erfaring med at arbejde med ledige med psykiske lidelser. 
  • du skal kunne se mening i – og gerne have erfaring med netværkssamarbejde; herunder være værdiskabende i et tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere. 
  • udføre administrative opgaver i regi af de forskellige opgaver i stillingen; herunder journalføring som myndighed samt opfølgningsnotater i forbindelse med praktiketablering med henblik på dokumentation af progression og udviklingsmuligheder.
  • Trives med og kunne se værdi i, at følge en evidensbaseret metode som IPS
  • have en relevant socialfaglig uddannelse og arbejde beskæftigelsesfagligt
  • have kendskab til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et stort og travlt hus med mange forskelligartede opgaver og afdelinger inden for såvel Jobcenter som UU-vejledning. Uddannelseshuset er kendetegnet ved at være en god og dynamisk afdeling med høj faglighed, hvor du som medarbejder har en stor grad af indflydelse på de daglige arbejdsprocesser og er desuden et godt forum for faglig sparring og kollegial støtte.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK/DS.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Sisse Møller på 9982 8051 eller Jette Frederiksen på 25202550

Ansøgningsfrist er den 10.oktober 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler den 20.oktober 2025.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind