Brænder du for at yde vejledning af høj kvalitet, der kan ruste vores medlemmer til det næste job?
Og har du lyst til at være en del af en stærk organisation, der har fokus på at udvikle os og fortsætte den høje medlemstilfredshed? Så er jobbet som vejleder i HK Sydjylland måske noget for dig.
Jobbet og dine kompetencer
I rollen som job- og karrierevejleder afholder du samtaler med vores ledige medlemmer. Du holder både lovpligtige samtaler og frivillige karrierevejledningssamtaler – fælles for begge er fokus på høj jobeffekt.
Vi leder efter dig, der har en grundig viden om – og erfaring med voksenvejledning, og som kan afholde individuelle, jobrettede samtaler, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges ønsker, behov og ressourcer. Du forstår at motivere og inspirere medlemmet med fokus på strategisk jobsøgning og kan skabe progression i samtalerne. Vi arbejder ud fra konceptet ”Den motiverende samtale” (MI).
Du er nysgerrig på udviklingen på arbejdsmarkedet og konkrete jobåbninger i region Syd, og kan bruge den viden aktivt i din vejledning. Du kan vejlede om kursus- og uddannelsesmuligheder indenfor HK’s faglige område. Du har kendskab til lovgivningen om beskæftigelsesindsats og arbejdsløshedsforsikring eller har let ved at tilegne dig viden om de lovmæssige rammer og regler.
Du trives i en samarbejdskultur hvor der er mange samarbejdspartnere – både internt i HK, A-kassen og eksternt i form af kommuner og anden aktør.
Du har overblikket og kan fungere stabilt og ligevægtigt i situationer med højt arbejdspres. Du er fokuseret på opgaven, er serviceminded og fleksibelt indstillet i din opgaveløsning.
Du skal være forberedt og indstillet på at skulle afholde samtaler på såvel vores hovedkontor i Kolding samt på vores kontor i Horsens. Du vil derfor have faste mødedage på begge lokationer.
Det er væsentligt for din succes i jobbet, at du:
Ser muligheder sammen med medlemmet gennem en nærværende, motiverende og jobrettet vejledning.
Er fortrolig med at vejlede både personligt, virtuelt og telefonisk.
Kan holde samtaler og skrive på både dansk og engelsk, og din kommunikation er imødekommende.
Er bevidst om, at du varetager myndighedsansvar, der kræver høj grad af dokumentation.
Er teamorienteret og omstillingsparat i en hverdag, hvor kursen for dagen kan ændres.
Håndterer forskellige IT-værktøjer på erfarent brugerniveau. Vi bruger blandt andet Jobmatch i vores jobrettede vejledning, så det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til dette eller lignende fagsystemer.
Udviser stolthed over at være en del af HK og ved, at en rigtig fagforening gør en positiv forskel.
Vi tilbyder
Ansættelse i et team og en afdeling med motiverede, kompetente og engagerede kolleger og med et tæt samspil med vores centrale a-kasse.
En arbejdsplads med en uformel atmosfære, hvor ansvar, performance og socialt samvær vægtes højt.
Vi prioriterer din faglige og personlige kompetenceudvikling højt, og sørger selvfølgelig for, at du er godt klædt på til jobbet.
Vi tilstræber en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 30 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og dine personlige kvalifikationer. Startlønnen er 28.521,08 kr. pr. måned.
Derudover tilbyder vi en arbejdsgiverbetalt pension, feriegodtgørelse og frit-valgs konto på et attraktivt niveau.
Tiltrædelse
1. marts 2026
Ansættelsessted
JobVejledning Syd, HK Sydjylland, Jupitervej 1, 6000 Kolding (primært ansættelsessted)
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og dit CV via hjemmesiden: www.hk.dk/jobs - find denne annonce, og klik på "Ansøg" nederst på siden.
Ansøgningsfrist er søndag den 4. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 13. januar samt eventuelt 2. samtale mandag den 26. januar 2026.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte fagchef Lars Svanes på tlf.: 2677 2573 eller job- og karrierevejleder Louise Buch på tlf.: 3034 7665