Joannahuset søger studerende til natte- og weekendvagter

deltid
Joannahuset søger studerende til natte- og weekendvagter
  • Fonden Joannahuset
  • Kong Georgs Vej 21, 2000

Joannahuset søger studerende til natte- og weekendvagter  

Studerer du til socialrådgiver, pædagog, psykologi eller anden børnefaglig uddannelse? Så har vi måske studiejobbet til dig.  

Joannahuset er et helt særligt sted indrettet til børn og unge. I Joannahuset kan børn og unge i krise og kriselignende situationer 24/7 henvende sig og få rådgivning, retshjælp og husly.   

I Joannahuset søger vi lige nu deltidsansatte til at varetage vågne natte- og weekendvagter, samt dækning af vagter i sommerferie, juleferie og ved sygdom. Dine opgaver vil bl.a. være: 

  • At tage imod og tilbyde omsorg til børn og unge i krise og kriselignende situationer  

  • Rettighedsbaseret rådgivning af børn og unge  

  • Brobygning til netværk, kommuner og andre aktører  

  • At hjælpe unge med at få husly ved bl.a. at indhente samtykke fra forældre 

  • Alsidige praktiske opgaver som fx madlavning, oprydning, lettere renøgring etc. 

 

Det kommer du med  

Du er studerende indenfor det børnefaglige område og har relevant erfaring.  

Du ønsker et relevant deltidsjob, hvor du kan varetage i snit 1-2 vågne nattevagter á 8 timer ugentligt (inklusiv weekender) og derudover dække weekend- og vikarvagter, samt være intensivt til rådighed i ferier. Endelig kan du se dig selv arbejde minimum i et år i Joannahuset. 

Du udlever vores værdier og børnesyn; vi betragter børn og unge som selvstændige aktive individer med egne rettigheder. Vi mener, at børn og unge er i stand til at repræsentere sig selv, hvis de støttes i det. Børn og unge skal derfor mødes som ligeværdige medspillere med vægt på at styrke børn og unges evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder. 

Du har kendskab til målgruppen og erfaring med at arbejde med børn og unge. 
  

Det tilbyder vi 

At blive en del af et hus med fokus på værdier, menneskesyn og et fællesskab, hvor vi arbejder med børn og unge og ikke rundt om børn og unge. 

At blive en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på at skabe plads til refleksive rum og faglig udvikling i form af bl.a. supervision. 

At blive en del af et fagligt hus, hvor vi brænder for at skabe værdi for de børn og unge som opsøger os, men også for hinanden som kollegaer.  

Grundig oplæring og ansvar, men du vil ikke opleve at være alene i de faglige beslutninger, der skal træffes. På nattevagter er der altid en fuldtidsansat som bagvagt, du kan støtte dig op ad.  

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte personaleleder Camilla på camilla@joannahuset.dk eller Mette på mettep@joannahuset.dk.   

Send din ansøgning og cv i en samlet fil til camilla@joannahuset.dk inden fredag d. 21. november 2025 kl. 12.00. Skriv “ansøgning natte- og weekendvagt” i emnefeltet.  

Samtalerne afholdes i uge 48 
Vi glæder os til at høre fra dig! 

Log ind