ITLAGERSALG.dk søger ny ordreansvarlig

fuldtid
ITLAGERSALG.dk søger ny ordreansvarlig
  • EasyRecycle ApS
  • Toftegårdsvej 1, 9900 Frederikshavn

ITLAGERSALG.dk er en IT-webshop med fart på og vi mangler hænder til ordrebehandling.

Vi har drøn-travlt! Derfor søger vi en person til ordrebehandling af webshoppens daglige ordre - en der er engageret og ansvarsbevidst, samt ønsker et længerevarende job! Stillingen kræver nemlig, at du kan blive hos os i minimum 12 måneder, da vi investerer tid i god oplæring og ønsker stabilitet i teamet. Som ordreansvarlig hos os, får du lov til at udvikle dig indenfor IT og være primusmotor på, at vores kunder modtager deres ordrer til tiden og i ansvarlig indpakning. Du kommer til at arbejde med computere, iPhones, iPads og IT hver eneste dag.

Vi har både fysisk butik og webshop, hvor vi sælger genbrugt elektronik, samt tilbehør til iPhones, iPads og computere. Du vil komme til at samarbejde med alle vores 3 afdelinger, men primært være en del af webshopdriften.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

- Udskrive og behandle ordre fra vores webshob
- Plukke varer til ordre
- Pakning og forsendelse af ordre
- Holde orden på lageret og ved pakkebordet
- Oprette varer til webshoppen
- Arbejdet kan indeholde løft på op til 20kg
- Samt at hjælpe på tværs af afdelingerne ved travle perioder.

Erfaring er ikke et krav, da du vil modtage grundig oplæring indenfor dine arbejdsområder. Det er dog en fordel, hvis du har IT-interesse, da det er det du kommer til at arbejde med hver dag.

Vi forventer, at du:

- Kan varetage fysisk krævende opgaver i højt tempo og trives med, at bevægelse er en stor del af arbejdsdagen. Du skal kunne stå/gå i længere tid af gangen.
- Kan holde overblik og kan have mange bolde i luften
- Er fleksibel og møder stabilt
- Er systematisk anlagt, kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Kan benytte en computer på almindeligt brugerniveau
- Ønsker en stabil stilling og kan se dig selv som en del af teamet i mange år fremover
- Har kørekort B til almindelig personbil
- Er en teamplayer og elsker samarbejde

Får du et kick ud af at vide, at dit arbejde har medvirket til hurtig og sikker forsendelse til vores kunder? Så er du den person vi søger! Stillingen er oplagt til dig, der leder efter et varigt job, hvor du kan udvikle dig over tid og blive en nøgleperson i afdelingen.

Du får en arbejdsplads med uformel omgangstone og:

- En vigtig ansvarsfuld stilling, og mulighed for karriereudvikling
- Et stærkt fællesskab med gode støttende kollegaer
- Fri frokostordning (slip for madpakken!), personalefordele, fede personale arrangementer og en attraktiv arbejdsplads
- Et ungt team med en bred vifte af kompetencer, så du har mulighed for at lære af dygtige og faguddannede kollegaer
- Pension og sundhedsforsikring

Du får en vigtig stilling i en spændende virksomhed og med gode støttende kollegaer, der med glæde lærer fra sig. Vil du være en del af et team, hvor arbejdsglæde og en uformel omgangstone er kernen? Så kan det være dig der er vores nye ordreansvarlig!

Lyder det som noget for dig?

Så send straks din målrettede ansøgning med billede, CV og relevante bilag afsted til job@itlagersalg.dk - skriv “Ansøgning til ordreansvarlig” i emnefeltet. Fokuser på hvad du kan gøre for os og hvorfor vi skal vælge netop dig. Spørgsmål til stillingen sendes til samme e-mail.

Straffeattest skal kunne fremvises.

Ansøgningsfristen er d. 31 oktober 2025, men vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge. Der ansættes ligeså snart, at rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du ikke hørt fra os d. 5 november 2025, er stillingen besat til anden side.

Der er 1 fast fuldtidsstilling ledig på 37,5 timer pr. uge. Arbejdspladsen ligger på Toftegårdsvej 1, 9900 Frederikshavn. Startløn: 155 kr. i timen.

Log ind