ITC Køge søger en 37 timers pædagog til vores Værksted pr. 1. november 2025

fuldtid
ITC Køge søger en 37 timers pædagog til vores Værksted pr. 1. november 2025
  • Køge Kommune
  • Værkstedsvej 5, 4600 Køge

Brænder du for at skabe nye spændende tiltag og udviklende miljøer for voksne borgere med psykisk funktionsnedsættelse? Har du en god erfaring indenfor områder, og har du ambitioner om at skabe et beskæftigelsestilbud af høj kvalitet for voksne?

Vi søger en pædagog, som kan indgå i vores produktionsopgaver på Værkstedet, som er en del af det samlede Beskæftigelsestilbud på ITC –og samtidig bidrage til den faglige udvikling af tilbuddet.

ITC Køge er et dag- og beskæftigelsestilbud, der tilbyder aktiviteter og beskæftigelse i henhold til Servicelovens § 103 og § 104. Tilbuddet er en del af en større organisation i Køge Kommune til borgere med psykisk udviklingshæmning.

Beskæftigelsestilbuddet består af Grøn Service, Værkstedet, Kantinen og en Café i Køge Kommunes Center for Sundhed, træning og Rehabilitering. Målgruppen er medarbejdere, som enten har brug for at udvikle sine kompetencer for at komme videre til en arbejdsplads på det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår, eller som har brug for langvarig, støttet beskæftigelse på ITC.

Du kan læse mere om os på itc.koege.dk

Dine primære opgaver er:

  • At have overblik over og indgå i produktionen sammen med medarbejderne, lagerstyring, kørsel med varer, afregning med leverandører o.l.
  • At støtte den enkelte medarbejder i at skabe en arbejdsidentitet med udgangspunkt i deres kompetencer og med en så høj grad af selv– og medbestemmelse som muligt
  • Støtte og vejlede vores borgergruppe

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog, og gerne har erfaring med målgruppen
  • Er selvstændig og i stand til at organisere, prioritere og have overblik
  • Vægter inddragelse af borgerne i arbejdsprocesserne
  • Er dialogsøgende, service-minded og er respektfuld i mødet med andre mennesker
  • Har en professionel tilgang til opgaverne og samarbejdet med dine kollegaer
  • Er fortrolig med brug af computer
  • Tager ansvar og er fleksibel for at få hele huset til at fungere i hverdagen

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at sætte dit præg
  • Et fagligt samarbejde med kollegaer på ITC, som medvirker til at understøtte driften og udviklingen af kerneopgaven
  • Medindflydelse og medinddragelse i hverdagen
  • En arbejdsplads som har fokus på kommunikation og adfærd både i forhold til borgere og kollegaer
  • Arbejdstid ligger primært på hverdage i tidsrummet 8.00 – 16.00

Løn - og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL/Socialpædagogerne.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til daglig leder Nikolaj Bødker på mail niels.bodker@koege.dk eller på tlf. 56653280.

Ansøgningsfrist:

Torsdag d. 18. september 2021 kl. 12

Ansøgningen sendes online via skema på Køge Kommunes hjemmeside.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtale mandag den 22 september 2025

Du skal være indstillet på at komme til samtale både hos personale og medarbejdere.

Der gøres opmærksom på, at ITC er en røgfri arbejdsplads i arbejdstiden og på matriklen.

Der gøres opmærksom på, at vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Log ind