Afdeling for Klinisk Immunologi (KI), Diagnostisk Center, Rigshospitalet søger tre IT-udviklere per 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Udviklerne refererer til afdelingsledelsen.
Om området KI har 350 medarbejdere, der varetager Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker, stamcelleområdet og immunologisk diagnostik med døgndækkende udefunktioner på regionens akuthospitaler. På Rigshospitalet er 200 ansatte på to matrikler: Blodbanken (BB) og Vævtypelaboratoriet (VTL).
I 2023 blev et nyt nationalt IT-system (Prosang) implementeret og erstattede to ældre laboratorieinformations-systemer i BB og VTL. Systemet håndterer bl.a. bloddonortapning og transfusionsmedicin samt prøveregistrering, sporing og svarafgivelse.
KI er helt afhængig af velfungerende IT-systemer og interaktionen mellem de forskellige IT-systemer og apparaturopkoblinger. KI vil blive tiltagende afhængig af IT pga. af øget kompleksitet af analyser og data.
IT-funktionen er forankret lokalt med tæt kontakt til kollegaerne i KI.
Arbejdsopgaver IT-funktionen har ansvar for:
- Udvikling, validering og vedligehold af afdelingens IT-systemer
- Apparatur-opkoblinger
- Egne udviklede applikationer
- Interaktionen mellem interne IT-systemer (Prosang) og Sundhedsplatformen, Labka, Labware, m.fl. herunder statistik/udtræk fra IT systemerne
- Samarbejde med regionens IT-afdeling (CIMT)
- Samarbejde med eksterne leverandører.
- Nationalt samarbejde (Prosang)
Nuværende IT-organisering Aktuelt er vi
- 3,5 IT-udviklere (hvoraf de 2,5 ikke er fastansatte)
- 3 IT-bioanalytikere
- 1 IT-udvikler fra Diagnostisk Center (delt tilknytning)
- 1 ekstern konsulent fra Labware (efter behov)
Der er en stigende erkendelse af, at IT-området skal konsolideres og reorganiseres, så det bedre understøtter nuværende og fremtidige behov.
Vi søger En senior software-ingeniør (deltid efter nærmere aftale), der kan
-
-
- Sætte retningen for KIs software-udvikling og implementering- strategi
- Rammesætte, udvikle, implementere og vedligeholde lokale IT-løsninger
- Vejlede og understøtte IT-kollegaerne i afdelingen
- Uddelegere opgaver til KIs andre software-udviklere
- Evaluere nye ansatte i software-gruppen
Kvalifikationer
-
-
- Relevant uddannelse (Datalogi, softwareudvikling, computer science mv.) eller stærkt portefølje
- Mindst 10 års relevant arbejdserfaring
- Stærke faglige ledelseskompetencer indenfor sundheds-IT og softwareudviklingsprincipper
- Stærke, dokumenterede resultater indenfor udvikling og implementering af sundheds-it løsninger
- Indsigt og erfaring i KIs interne systemer er en fordel, men ikke et krav
To software-ingeniører (fuld tid), der kan
-
-
- Rammesætte, udvikle, implementere og vedligeholde de lokale IT- løsninger og proaktivt involvere KIs interessenter i udviklingsprocessen
- Udarbejde dokumentation for IT-løsninger på afdelingen med henblik på langvarig vedligehold. Gennemgå og vurdere andre softwareudvikleres kode løbende
Kvalifikationer
-
-
- Relevant uddannelse (f.eks. datalogi, softwareudvikling, computer science) eller en stærk portefølje
- Relevant arbejdserfaring
- Stærke, dokumenterede resultater indenfor udvikling og implementering af sundheds-it løsninger
- Indsigt og erfaring i KIs interne systemer er en fordel, men ikke et krav
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning Send din ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og anden relevant dokumentation af formelle, ledelsesmæssige og faglige kompetencer.
Ansøgningsfrist: 25. september 2025. Yderligere oplysninger For yderligere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at kontakte cheflæge Morten Bagge Hansen på 35452032.
Om Diagnostisk Center Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 37 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Klinisk Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.