Vil du være med til at forme fremtidens IT-indkøb i Region Sjælland?
Koncern Indkøb i Region Sjælland søger en IT-udbudskonsulent i et barselsvikariat.
Du bliver tilknyttet et eller flere IT-projekter, hvor du sammen med en IT-projektleder står for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af IT-udbudsprocesser. Herunder bl.a.:
Din profil:
Vi forestiller os, at du har en mellemlang eller lang, videregående uddannelse. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring som IT-udbudskonsulent. Vi ser gerne, at du:
Er du nyuddannet, trives med at tage ansvar, og er du parat til en stejl læringskurve, så vil du også kunne komme i betragtning.
Om Koncern Indkøb
I Koncern Indkøb er vi ca. 60 medarbejdere, som samlet varetager de væsentligste indkøbsfunktioner i regionen, herunder udarbejdelse af kategoristrategier, forbrugsanalyser, udbud, fællesregionale udbud, beredskabslagre og operationelt indkøb. Vi dækker et forbrug på mere end 6 mia. kr. årligt. Vi har et tæt samarbejde med koncernindkøbsafdelingerne i de fire andre regioner.
De strategiske retningslinjer for Koncern Indkøbs arbejde finder du i Region Sjællands indkøbspolitik og i Regionernes indkøbsstrategi
Vi bor i et lyst og moderne, åbent kontormiljø, der blot ligger et stenkast fra Roskilde Station. Du vil opleve god sparring med dine kollegaer, både uformelt og systematisk. Vi vægter faglighed højt, men også et godt kollegaskab, hvor der er plads til grin. Vi lægger alle vægt på at have et tæt og uformelt samarbejde, hvor vi bistår hinanden på tværs af sektionerne.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde. Der er ledelsesmæssig respekt for god balance mellem privatliv og job.
Koncern Indkøb er en del af Koncern Økonomi. Koncern Økonomi er et tværgående center i Region Sjælland. Centeret ledes af en chefgruppe bestående af direktør og enhedschefer, og hovedopgaverne er styring af regionens budget, indkøb og udbud, regnskab og betalingsprocesser for mere end 23 mia. kr., ansvar for regionens økonomi- og indkøbssystem, forretningscontrolling over for regionens virksomhedsområder og tværgående centre, styring af driftsaftalemodel med sygehuse samt en lang række analytiske opgaver. Vi er i alt 110 medarbejdere i Koncern Økonomi.
Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionschef for Kontrakter og Forhandling Michele Sandersen på 23 20 19 07.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er 17. august 2025.
Vi afholder samtaler løbende.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.