Har du lyst til at arbejde med den teknik, vi bruger i ambulancerne og når vi besvarer 1-1-2-opkald? Elsker du at dykke ned i tekniske udfordringer, samtidig med at du holder af tværfagligt samarbejde? Er du nysgerrig og udviklingsorienteret, men kan samtidig holde fokus på sikker drift. Så er du måske vores nye kollega i Præhospitalets it-team?
Præhospitalet understøttes af en række fagsystemer til ambulancelogistik, journalføring og kommunikation med bl.a. ambulancerne. Din opgave vil være at hjælpe med at sikre, at systemer og hardware spiller godt sammen, at vi har styr på hardware, og at udstyret er klar, når personalet skal bruge det.
Inden for det præhospitale område er vi afhængige af radiokommunikation og mobile it-løsninger til for eksempel ambulancerne. Du skal også arbejde med medicoteknisk udstyr i køretøjerne, der i stigende grad skal aflevere data til andre systemer. Derfor kommer du til at håndtere en bred vifte af hardware og systemer, og du vil indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer.
Dine arbejdsopgaverDin opgaveportefølje vil spænde vidt. Lige fra lavpraktisk klargøring af udstyr til kompleks fejlfinding og udviklingsopgaver.
Konkret kommer du bl.a. til at arbejde med:
Du skal være indstillet på, at dine opgaver løbende ændrer sig, og at der nogle gange er meget ”rugbrødsarbejde”, mens der andre gange er en stor vægt af projekt- og rådgivningsopgaver.
Vores forventninger til digIt-teamet, hvor stillingen er placeret, er et lille team i en stor organisation, så du skal kunne arbejde selvstændigt og have et godt overblik over dine opgaver, samtidig med at du skal have forståelse for, hvornår du skal inddrage andre i opgaven og hvem du skal holde informeret. Det stiller store krav til din fleksibilitet, organisationsforståelse og samarbejdsevner.
Vi forventer, at du:
It-teamet er en del af Præhospitalets administration og vores opgave er at administrere og udvikle de it-systemer og udstyr, der hjælper Præhospitalet med at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter. Vi er bindeled mellem Præhospitalets afdelinger og Region Midtjyllands it-afdeling, og vi arbejder både med strategiske og praktiske opgaver.
Hos os får du et job med mening. Vi er tæt på driften, og kan se, at vores indsats gør en forskel for kollegaer og patienter. Der er stor variation i opgaverne, mulighed for udvikling, dygtige og engagerede kollegaer og en bred kontaktflade i og uden for organisationen. Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor det til tider går stærkt, men hvor vi har fokus på det gode samarbejde og kollegaskab. It-teamet er et lille team med forskellige kompetencer. Vi hjælper og sparrer med hinanden og løfter i flok med respekt for hinandens faglighed.
Præhospitalet er en driftsorganisation i Region Midtjylland, der tager sig af de alvorligt syge og tilskadekomne patienter, som har brug for hjælp via 1-1-2. Vi har ansvaret for den sundhedsfaglige indsats, indtil patienterne fx modtages på hospitalet. Derudover har Præhospitalet ansvaret for patientkørsel til og fra behandling på hospitalerne, hvor egentransport ikke er muligt. Endelig har vi i Lægevagtens Natberedskab de patienter, der bliver så syge om natten, at de har brug for akut lægehjælp. Lige nu er vi i gang med planlægning af en ny psykiatrifunktion.
Løn- og ansættelsesvilkårHar du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte it-chef Lise Tjerrild på mail listje@rm.dk eller tlf. 3053 4191. Lise kan dog først træffes telefonisk efter 18. august.
AnsøgningsfristAnsøgningen skal være os i hænde senest 24. august 2025.
Vi forventer at holde samtaler 3. september.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.