Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Hey, er du vores nye IT-supporterelev?
Har du bestået grundforløbet, som giver adgang til uddannelsen som IT-supporter? Og leder du efter et uddannelsessted, som kan tilbyde dig en spændende og udfordrende hverdag?
Hvis du kan svare ja til det, så synes vi, du skal søge den elevplads vi har ledig fra 1. juni 2025 (eller senere). Hos os vil du blive en del af en afdeling med et godt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til, at du udvikler dig fagligt, og får en god bred viden med dig i din uddannelse som IT-supporter. Vi har ikke en forventning om, at du er 100m-mester fra start! Men vi forventer, at du er nysgerrig og insisterer på at forstå de ting du arbejder med, og dermed tager ansvar for din uddannelse.
Hvem er vi?
Du vil blive en del af en IT & Digitaliseringsafdeling på 30 medarbejdere, hvor vi løser opgaver inden for fx cyber- og datasikkerhed, support, drift, udvikling og vedligeholdelse af kommunens netværk og datacentre. Derudover arbejder vi målrettet med RPA, digitalisering og automatisering af opgaver, samt integration til den fælleskommunale infrastruktur. Ringkøbing – Skjern kommune er arealmæssig Danmarks største kommune. Fra vores fysiske lokation i Ringkøbing driver vi ca. 300 virtuelle servere, og kommunens WAN forbinder vores 170 lokationer med sort fiber med mindst 1 Gbits båndbredde. Vi yder support 2.500 administrative pc-arbejdspladser, 3.600 administrative brugere, 5.000 skole pc-er samt 6.000 elever.
Vi prioriterer at have den faglige kompetence in house, og er nysgerrige og vedholdende på at finde gode løsninger. Her er faglig sparring i en fri og uformel omgangstone, fælles ansvar for opgaverne og en pragmatisk tilgang med til at vi har et højt flow og kvalitet i opgaverne. Her er du som en del af vores IT-Servicecenter en vigtig spiller, da du er bindeleddet mellem vores brugere og Back Office – derfor er det vigtigt, at du kan tale med mennesker, er serviceminded og kvalitetsbevidst.
Hvad kan vi tilbyde?
Som en del af vores IT-Servicecenter vil du komme til at arbejde med support på informations- og kommunikationsudstyr, opsætning, konfiguration, fejlsøgning, rådgivning, vagt i servicedesk, vedligeholdelse af nuværende systemer og implementering af nye systemer.
Efterhånden som du opnår erfaring i løbet af dit uddannelsesforløb forventer vi, at du begynder at arbejde selvstændigt og reflektere over fx fejlsager, mønstre i henvendelser mv., som kræver en hurtig faglig vurdering af vores teknikere eller cybersikkerhedsteknikere. Når du får mere viden og erfaring, er du med til at bidrage ved at få overblik over komplekse sager, indgå i en faglig dialog og påtage dig ansvaret, når du har kompetencerne til at løse opgaven.
Du vil selvfølgelig under dit uddannelsesforløb være omgivet af dygtige og engagerede kolleger, der vil hjælpe dig til at nå et højt fagligt niveau.
Hvad forventer vi af dig?
Det praktiske i forhold til at søge elevpladsen:
Ansøgningsfristen er 18. marts 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 25. marts 2025
Når du søger, er det vigtigt at du med medsender:
Hvis du gerne vil vide mere om IT & Digitalisering eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Servicekoordinator Ulla Christensen på tlf. 9974 3570
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.