IT-supporter til KFUM’s Sociale Arbejde

fuldtid
IT-supporter til KFUM’s Sociale Arbejde
  • KFUM's Sociale Arbejde i Danmark

Vil du gøre en forskel gennem IT-support i en organisation med stærke værdier og høj faglighed?

KFUM’s Sociale Arbejde søger en engageret og serviceminded IT-supporter til vores hovedkontor i Strib ved Middelfart. Brænder du for at hjælpe andre med IT – og trives du med både drift, support og digital udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

KFUM’s Sociale Arbejde er en landsdækkende organisation, der IT-mæssigt understøtter over 800 ansatte og flere hundrede frivillige. Vi driver 232 sociale tilbud i hele Danmark og arbejder for at give mennesker i udsatte livssituationer nye muligheder. I vores administration er vi 20 medarbejdere – heraf to i IT – som arbejder tæt sammen for at understøtte organisationens arbejde.

Vi har et stort fokus på digitalisering og effektivisering af vores arbejdsprocesser, og du vil få en vigtig rolle i både den daglige support og udviklingen af vores IT-løsninger.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Support og fejlfinding til vores brugere – primært i Microsoft Windows og Office
  • Brugerstyring og opsætning i administrative systemer
  • Klargøring og udrulning af hardware
  • Oplæring og vejledning af brugere i vores IT-systemer

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med IT-support, både software og hardware
  • Har kendskab til VMware, Windows Server og Microsoft Azure
  • Har grundlæggende forståelse for netværk og firewalls
  • Har erfaring med IT-sikkerhed, herunder endpoint-sikkerhed
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye brugervendte systemer, som fx MS Business Central eller Lessor Løn
  • Trives med en afvekslende hverdag og kan bevare overblikket i travle perioder
  • Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job i en organisation, hvor IT bidrager direkte til at hjælpe mennesker
  • En uformel og tillidsfuld kultur med stor frihed under ansvar
  • En fuldtidsstilling med mulighed for fleksibilitet og forskudt arbejdstid
  • Arbejdsplads på hovedkontoret i Strib, tæt på Middelfart
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter landsorganisationens lønregulativ (KL-løntrin 31–43) + evt. tillæg, pension (15,6 %) og sundhedsforsikring

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-chef Herluf Thingberg.
Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Log ind