Finanstilsynets IT-kontor arbejder med en række spændende drifts- og udviklingsopgaver inden for digital forvaltning og IT-understøttelse af tilsynsopgaver. I den forbindelse søger Finanstilsynet en serviceminded IT-supportelev. I Finanstilsynet løser vi en vigtig samfundsmæssig opgave, og den har du mulighed for at være en del af. Vi kan tilbyde dig en alsidig 2-årig uddannelse, som veksler mellem skoleophold og praktik. Her vil dygtige kollegaer sørge for, at du får et spændende og varieret elevforløb med masser af faglighed og udvikling.
Hvad forventer vi af dig? Du vil komme til at arbejde i Finanstilsynets IT-kontor, som har et uformelt og tæt samarbejdsklima. IT-kontoret varetager intern brugersupport, drift og udvikling af tilsynets systemer med hjælp fra eksterne leverandører.
Det er et krav, at du som minimum har gennemført Data- og Kommunikationsuddannelsens grundforløb med et tilfredsstillende resultat, eller at du gør dette forud for din ansættelse.
Derudover forventer vi, at du:
- er ansvarsbevidst, grundig og er interesseret i at gøre en forskel
- kan både arbejde selvstændigt og i teams, og du kan tage ansvar for dine opgaver
- har lyst til at yde en god service og kan kommunikere både skriftligt og mundtligt
- har lyst, vilje og evne til at arbejde med IT-systemer, der er under løbende udvikling
- kan arbejde med flere opgaver parallelt, og samtidig bevare overblikket
Hvad kommer du til at lave?
- Support af IT-arbejdspladser herunder sikre, at udstyr på arbejdspladser og i mødelokaler
fungerer optimalt
- Brugeradministration og support
- Registrering og udlevering af udstyr
- iPhone og iPad administration
- Helpdesk – besvare henvendelser, hjælpe brugerne, udarbejde manualer og dokumentere løsninger.
Helpdesk modtager og behandler/videresender henvendelser fra vores interne brugere. Medarbejderne i Helpdesk løser umiddelbart de opgaver, der kan klares hurtigt – gerne via personlig kontakt med brugeren. Øvrige opgaver behandles senere eller videregives til en af de øvrige medarbejdere i IT-kontoret eller til ekstern systemleverandør.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet. Du vil blive ansat som IT-supportelev og i forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold og løbeklubber.
Sådan ansøger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk
senest tirsdag d. 27. maj. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24. Der vil blive anvendt test ifb. med 2. samtale.
Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til IT-administrator Martin Skov Sandager på telefon 33 55 82 86 eller Vicekontorchef og it-driftsansvarlig – Martin Høyer på telefon 61 82 88 23.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Rolsted Schulin-Zeuthen på telefon 91 33 70 80.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på
www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.