Kunne du tænke dig at blive en del af vores team, der arbejder med en bred vifte af IT-opgaver og bliver du lidt varm indeni, når et opslag kunne have heddet “it-generalist søges”? Så er det måske dig, vi mangler på vores hold.
Vi er en afdeling, der hver dag arbejder med drift og support af IT til Sygehus Sønderjyllands ca. 3.600 ansatte og områdets ca. 225.000 indbyggere. Som del af Region Syddanmarks netværk har vi lokalt ansvar for driften af ca. 4.100 computere, 2.000 mobile enheder og omkring 16.500 forskellige netværksenheder.
Infrastruktur og Teknik Vores team kendetegnes ved højt fagligt niveau, godt humør og tæt samarbejde, med rig mulighed for sparring med dygtige kolleger. Afdelingen består af 27 medarbejdere, hvoraf 7 er en del af Infrastruktur og Teknik-teamet. Vi arbejder primært med 2nd level-opgaver inden for ip-telefoni, alarmkald, device management, client management, software management, user management og andre brede tekniske opgaver.
Afdelingen har base på sygehuset i Aabenraa, men du skal forvente at håndtere opgaver på alle Sygehus Sønderjyllands matrikler og deltage i møder i samarbejdet med Region Syddanmarks øvrige sygehuse.
Kultur og arbejdsmiljø Vi lægger vægt på en åben og inkluderende kultur, hvor faglig stolthed, vidensdeling og godt humør går hånd i hånd. Vi løfter i flok, støtter hinanden og samarbejder på tværs af teams og lokationer, så vi kan levere den bedste IT-service til klinikken og vores kolleger.
Som en del af Infrastruktur og Teknik-teamet vil du arbejde tæt sammen med mange forskellige kolleger, både lokalt og regionalt. Jobbet kræver, at du arbejder systematisk, vedholdende og målrettet.
Dine primære opgaver - Ansvar for drift og support af videokonferenceområdet
- Deltagelse i vedligeholdelse af pc-klienter
- Projektressource i implementering af regionale projekter lokalt
- Lokalt bindeled til regionale forvaltninger i Region Syddanmark
- Drift og vedligeholdelse af software, netværk og printere
- 2nd level teknisk support på fagapplikationer og underliggende infrastruktur
- Daglig sagsbehandling i ITSM-systemet ServiceNow, inkl. registrering og behandling af incidents, service requests, problems og changes
Faglige kvalifikationer - Relevant uddannelse/erfaring, fx datatekniker eller tilsvarende niveau
- Erfaring fra en 24/7-organisation
- Serviceminded
- Kendskab til sygehusdrift er en fordel
Personlige kvalifikationer - Stærke samarbejdsevner med fokus på brugersupport, vidensdeling og effektiv opgaveløsning
- Kompetente kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Resultatorienteret, struktureret og analytisk
- Fleksibel og ansvarsfuld
- Evne til at håndtere flere opgaver samtidigt
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Mads Østrup Troelsen på telefon 2567 6400.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag d. 21. november 2025. Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. november.