IT-sikkerhedsansvarlig til SaaS virksomhed med mange brugere

fuldtid
IT-sikkerhedsansvarlig til SaaS virksomhed med mange brugere
  • KOMiT
  • Sivmosevænget 4, 5260 Odense S

Motiveres du af at tage ansvar for IT-sikkerheden i en SaaS virksomhed med mange brugere på systemer og apps? Giver det mening for dig at arbejde i en andelsvirksomhed med fokus på fællesskabet bedste? Og er et stærkt teamwork på tværs af virksomheden vigtigt for din motivation og arbejdsglæde? Så er det måske noget for dig at blive IT-sikkerhedsansvarlig hos KOMiT!

Vi tilbyder
Hos os får du en afvekslende og udfordrende hverdag i en virksomhed med højt til loftet og en uhøjtidelig omgangsform. Vi har en flad struktur, der giver dig mulighed for at sætte dit aftryk på hverdagen og opgaverne, mens du udvikler vores IT-sikkerhed i alle led. Du får direkte reference til vores direktør og det samlede ansvar for IT-sikkerheden i KOMiT a.m.b.a.

Din faste arbejdsplads vil være på KOMiT’s kontor i Odense S. Her bliver du en del af vores kompetente og engagerede kollegahold på 34 personer i udvikling, support og ledelse. Jobbet er din mulighed for at få det samlede ansvar for IT-sikkerheden i en virksomhed, der betyder meget for mange unge og voksne i Danmark qua vores systemer og apps, der bruges på fri-, fag- og efterskoler, frie børnehaver og i frimenigheder til økonomistyring, planlægning, drift og kommunikation.

I KOMiT arbejder vi tæt sammen på tværs af arbejdsområder og værdsætter en kultur, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Vi tror på, at en høj grad af medejerskab er forudsætningen for at trives i jobbet. Desuden er det vores mål at være en diversificeret arbejdsplads med plads til alle.

Om jobbet
Som IT-sikkerhedsansvarlig får du ansvaret for vores ISAE-certificeringer, GDPR og compliance og årshjulet for IT-sikkerhed, så vi har styr på indsatser og dokumentation heraf. Du vil organisere vores set-up omkring IT-sikkerhed på alle interne devices og deltage i udviklingen af systemer/apps. Du vil samtidig monitorere, drifte og vedligeholde netværk og infrastruktur, så du skal have lyst til en sammensat hverdag af både strategiske, taktiske og operationelle opgaver.

Systemerne strækker sig fra nyeste .net i cloud til on-prem Delphi løsning og apps. Det giver dig mulighed for at arbejde med flere IT-sikkerhedsmæssige discipliner. Vi er i gang med et stort projekt, hvor vi udvikler vores gamle løsning der er skrevet i Delphi op i en Azure-hosted cloudløsning baseret på .NET. Du vil indgå i dette udviklingsprojekt, og hjælpe teamet med at overholde sikkerhedsprocedurer og sørge for at sikkerhed/compliance er med i hver del, der bliver udviklet.

Du får følgende arbejdsområder:

  • Ansvarlig for compliance, GDPR og ISAE certificeringer/revision – også leverandørcompliance
  • Indgå i udviklingsteams med fokus på sikkerhed i systemer/apps
  • Organisatorisk arbejde med Microsoft Intune til opsætning af PC/devices – inkl. brugerhjælp
  • Vidensdeling om IT-sikkerhed, uddannelse og øvelser
  • Opsætning, monitorering og drift af infrastruktur, firewalls, vedligeholdelse af asset list etc.
  • Samarbejde med eksterne IT-sikkerhedspartnere, advokater og revisorer

Om dig
Du er en passioneret IT-sikkerhedsekspert, som er god til at skabe og udvikle sikkerhedskulturen i en softwarevirksomhed – gerne SaaS. Vi arbejder med et komplekst forretningsområde, som stiller krav til en faglig og struktureret tilgang til systemdesign, så udover indsigt i infrastruktur og devices, skal du have nogen indsigt i programmering.

Som person forventer vi at du er god til at indgå i teamwork, arbejde struktureret, give andre overblik og forståelse for IT-sikkerhed, samtidig med at du kan drive en udvikling og stille krav til dine kolleger.

Vi forventer du har:

  • En relevant IT-faglig baggrund, gerne Professionsbachelor i IT-sikkerhed
  • Alternativt har du opbygget erfaring med IT-sikkerhed fra en lignende stilling
  • Erfaring med infrastruktur, monitorering, netværkskomponenter, Microsoft Intune (PC/Smartphone) og opsætning heraf
  • Erfaring med at udvikle IT-sikkerhed i et miljø, der kører på Azure platformen
  • Gerne indsigt i programmering på et niveau, som gør at du kan sparre med vores udviklingsteam om, hvordan IT-sikkerhed udvikles i koden
  • En personlighed, hvor du både kan samarbejde med kollegerne og sørge for at opbygge en høj sikkerhedsdisciplin i organisationen
  • Struktureret arbejdsmetode
  • God til at kommunikere både i tale og på skrift til mange stakeholders – internt og eksternt

Ansøgningsfrist: 4/12-2025

Nysgerrig?
Har du interesse i jobbet og mener du, at du er den rette kandidat, så kontakt vores HR-Partner Proces Support A/S, Per Schorling, på mobil +45 2332 5825 for en kort vurdering af din profil ift. jobbet, eller gå ind på linket herunder og upload dit CV og en kort motivation eller video af, hvorfor det er dig, vi skal vælge. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion og i henhold til GDPR.

Hvem er vi?
KOMiT arbejder efter vores udarbejdede ISAE3000 og ISAE3402erklæringer. KOMiT er et andelsselskab, der siden 1985 har udviklet og skræddersyet softwareprogrammer til de frie skoler. Vi er ejet af vores ca. 500 andelshavere, som vi er i tæt daglig kontakt med.

Vi leverer en skoleadministrationsprogrampakke, KOMiT, der består af en række integrerede moduler. Disse moduler håndterer alle skolens administrative opgaver lige fra lønstyring, indberetning til offentlige myndigheder, holdoprettelser til karaktergivning. Derudover leverer vi den fleksible og brugervenlige kommunikationsplatform, ViGGO, der effektivt samler kommunikationen mellem elever, personale og uddannelsessted. De kommende år vil vi samle disse to programmer i ét program, for at lette brugernes hverdag.

Løn og goder
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, men det bedste gode er vores måde at være kollegaer på.
Et samvær der er præget af tillid, respekt og godt humør tilsat en stor fleksibilitet og en flad ledelsesstruktur.

I KOMiT prioriterer vi at have det godt. Som goder vil du også få en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring og betalt internet. Derudover har vi en god frokostordning, hvor alle medarbejdere spiser og hygger sammen.

Arbejdstid
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Log ind