IT-Projektmedarbejder

fuldtid
IT-Projektmedarbejder
  • Odense Universitets Hospital
  • Kløvervænget 30, 5000 Odense Kommune
IT Projektmedarbejder - Nyt OUH

Om stillingen

Klinisk IT søger en projektmedarbejder, der ønsker at bidrage til den samlede IT-understøttelse af det nye OUH. Stillingen indgår i arbejdet med at realisere visionen om, at Nyt OUH skal have Danmarks mest sammenhængende IT-løsning til gavn for både patienter og medarbejdere.

Du bliver organisatorisk tilknyttet området Nyt OUH IT, som har ansvar for anskaffelse, etablering og implementering af nye IT-løsninger. Du vil indgå i et eller flere projekter, der skal sikre en stabil og velfungerende IT-understøttelse ved åbningen af det nye OUH. Teamet består af programledere, projektledere og projektmedarbejdere.

I det daglige refererer du til funktionslederen for Nyt OUH IT. Den konkrete koordinering af opgaver sker i samarbejde med relevante interessenter på OUH.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Funktion som projektmedarbejder på et eller flere projekter
  • Indsamling, analyse og afdækning af forretningsmæssige behov samt omsætning til konkrete IT-løsninger
  • Samarbejde og koordinering med Nyt OUH-programmet, Projektorganisationen for det nye OUH og øvrige relevante interessenter, herunder Region Syddanmarks IT-afdeling
  • Indsamling og kvalificering af krav, tekniske data og øvrige projektinformationer samt udarbejdelse af beslutningsmateriale til ledelsesniveau
Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • Dokumenteret erfaring som IT-projektmedarbejder
  • Erfaring med interessenthåndtering og tværgående samarbejde
  • Solidt kendskab til Office-pakken, herunder særligt Word, Excel og PowerPoint
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner samt sikker præsentationsteknik
  • Erfaring med udarbejdelse af projektmateriale og beslutningsoplæg til styregrupper
  • Kendskab til sundheds-IT, IT-drift eller udvikling er en fordel, men ikke et krav
Personlige kompetencer
Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder systematisk, selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Har evne til hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder og skabe overblik over komplekse sammenhænge
  • Formår at formidle komplekse problemstillinger på en klar og forståelig måde
  • Udadvendt og god til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter
  • Har gode planlægnings- og prioriteringsevner
  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø og bidrager positivt til samarbejdet i teamet
  • Humoristisk og positiv – bidrager til et godt arbejdsmiljø


Om projektet - Det nye OUH

Det nye OUH er et af Danmarks største byggeprojekter og samler det nuværende Odense Universitetshospital, Børn- og Ungepsykiatrien og Voksenpsykiatrien med Syddansk Universitet. Projektet omfatter mere end 300.000 m² nybyggeri. Hovedparten af byggeriet er i udførelsesfasen, mens øvrige delprojekter er i projekterings- og udbudsfasen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026.

Ansættelse sker i Klinisk IT, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Primært arbejdssted er Odense. Der må forventes visse rejseaktiviteter inden for Region Syddanmark.

Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevante faglige organisationer.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling (37 timer ugentligt).

Ansøgningsfrist: 4. januar.
Samtaler forventes afholdt den 16. januar, men der kan afholdes samtaler løbende.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til:
Henrik Grønbæk Kristensen, funktionsleder
Telefon: 24 49 83 12
E-mail: Henrik.Gronbaek.Kristensen@rsyd.dk

Om Klinisk IT

Klinisk IT består af ca. 85 medarbejdere og arbejder tæt sammen med Projektorganisationen for det nye OUH samt Region Syddanmarks IT-organisation. Afdelingen er kendetegnet ved faglig professionalisme, et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisationsstruktur med fokus på frihed under ansvar.

Log ind