IT-projektleder til afdeling for Digital Infrastruktur på Statens Serum Institut

fuldtid
IT-projektleder til afdeling for Digital Infrastruktur på Statens Serum Institut
  • SSI
  • Artillerivej 5, 2300 København S
Er du en erfaren projektleder med ekspertise inden for digital infrastruktur, forskning og relaterede områder? Kan du jonglere med mange interessenter og skabe resultater? Så er du den kollega, vi søger til vores team i Digital Infrastruktur på Statens Serum Institut.



Om jobbet
Afdelingen for Digital Infrastrukturs opgave er at drive SSI’s digitale transformation. Dette sker i tæt dialog og i samarbejde med de kompetencer og behov, der er hos de øvrige afdelinger. Afdelingen består af to sektioner, Systemudvikling og Data Integration og Forretnings IT og vi er i alt lidt over 25 medarbejdere.

Du bliver en del af Forretnings IT-sektionen, hvor du får en central rolle i projektledelse og koordinering af afdelingens strategiske og faglige projekter. Dit primære fokus vil være på de eksisterende tværgående initiativer under Digital Infrastruktur.

Afhængigt af din profil og erfaring kan du få ansvar for en række spændende projekter, herunder fx:

  • IT- og datakonsolideringsprojekt, støttet af Novo Nordisk Fonden (NNF Sustain), med formål at styrke databasen og datainfrastrukturen omkring den landsdækkende fødselskohorte - Bedre Sundhed i Generationer (BSIG)

  • Udvidelsen af det Nationale Biobankregister (NBR) som led i strategien for personlig medicin - i samarbejde med Danmarks Nationale Biobank, Dansk Biobank Netværk, De Danske Regioner og sundhed.dk

  • Koordinering og projektledelse af udbudsprocessen for SSI’s ESDH-system, herunder også periodeskift og aflevering til Rigsarkivet, teknisk implementering af systemet samt overdragelse til systemforvalteren

Du vil få et tæt samarbejde med kolleger i afdelingen for Digital Infrastruktur og på tværs af hele SSI, herunder med andre styrelser under og uden for Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM), eksterne leverandører, nationale og internationale samarbejdspartnere samt øvrige interessenter.

Som IT-projektleder vil du få ansvaret for at planlægge, styre og følge op på IT-projekter. Du bliver en central aktør i koordineringen mellem fagområder, leverandører og interne interessenter og sikrer, at projekterne leveres til tiden, inden for budget og i overensstemmelse med gældende regler og krav.

Dine primære opgaver vil være:

  • Lede og koordinere IT-projekter fra opstart til afslutning

  • Sikre, at projekterne overholder relevante compliance- og sikkerhedskrav

  • Udarbejde teknisk dokumentation og facilitere risikovurderinger og handlingsplaner

  • Deltage aktivt i offentlige udbudsprocesser (SKI eller EU-udbud) i tæt samarbejde med indkøb og juridisk afdeling

  • Bidrage til korrekt journalisering og dokumentation i overensstemmelse med gældende retningslinjer

  • Sikre god kommunikation og et konstruktivt samarbejde på tværs af organisationen

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har:

  • Solid erfaring med IT-projektledelse, gerne fra den offentlige sektor

  • Erfaring med risikostyring og compliance-arbejde

  • Stærke samarbejdsevner og en struktureret, analytisk tilgang til opgaver

  • Erfaring med journalisering og dokumentationspraksis

  • Indgående kendskab til offentlige udbudsprocesser (SKI/EU-udbud)

  • Relevant videregående uddannelse, fx inden for IT, teknik, forvaltning eller projektledelse

  • Gerne erfaring med teknisk dokumentation i Archimate

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til projekter relateret til Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern eller fra projekter inden for IT, forskning eller sundhed – fx relateret til biobanker, diagnostik eller datainfrastruktur. Det vigtigste er dog, at du har solid praktisk erfaring med projektledelse, hvor du har arbejdet tæt sammen med tekniske teams og formået at skabe struktur, fremdrift og effektiv kommunikation på tværs af mange interessenter.

Du trives med at have flere bolde i luften og har en naturlig interesse for processer, økonomi, styringsværktøjer og rapportering. Du motiveres af at skabe overblik, sikre fremdrift og levere resultater. Som person er du ansvarsbevidst, initiativrig og arbejder systematisk og grundigt – og du bidrager med positiv energi, samarbejdsevne og et højt engagement i dit daglige arbejde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, sparring, arbejdsglæde og respekt for hinanden er nøgleord.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstid.

SSI har egen idrætsforening og personaleforening, som begge tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport samt gode parkeringsmuligheder.L

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV, ansøgning og eksamensbevis. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os på en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51.

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef for Digital Infrastruktur, Bart Wilkowski på 3268 5175 eller sektionsleder for Forretnings-IT, Jens Pilekær Henriksen på 3268 8360.

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind