IT-kyndig og geografisk skarp kollega søges til logistik og lageropgaver

deltid
IT-kyndig og geografisk skarp kollega søges til logistik og lageropgaver
  • Eurofins VBM LABORATORIET A/S
  • Smedeskovvej 38 8464 Galten

Firmabeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet A/S er ledende inden for miljø- og geotekniske analyser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og dermed ydelser inden for jordforurening, indeklima og bygningsscreening, mv. Vi varetager miljøanalyser og evaluering af analyseresultater. 

 

Jobbeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet søger en frisk og selvstændig medarbejder med flair for IT og gode geografiske kundskaber til at styrke vores logistikteam. Stillingen er en kombination af disponering og praktisk lagerarbejde i samarbejde med vores prøvetagere og chauffører.

Dine opgaver:

  • Disponering og koordinering af chauffører og ruter
  • Lagerstyring og klargøring af materialer til prøvetagning
  • Praktiske opgaver i forbindelse med logistik og forsendelse
  • Daglig kontakt med chauffører og interne kolleger

 

Kvalifikationer

  • Har gode IT-kompetencer og kan arbejde rutineret med forskellige systemer
  • Har god geografisk forståelse, gerne med kendskab til danske regioner og ruter
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og har gåpåmod
  • Taler og skriver dansk

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt og alsidigt deltidsjob i en international virksomhed
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for at lære mere om logistik i laboratorie- og prøvetagningsverdenen

 

Yderligere oplysninger

Arbejdssted:
Eurofins VBM Laboratoriet A/S, Baldershøj 9, 2635 Ishøj.

Arbejdstid:
Onsdag til fredag, kl. 11.00–16.00

Tiltrædelse:
Efter aftale.
 

Ansøgning
Send din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter på .pdf online ved at klikke på "Søg jobbet". Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet.
I forbindelsen med rekrutteringsprocessen, vi du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins VBM Laboratoriet A/S, er du velkommen til at kontakte Sabina Nørgaard på e-mail Sabina.Norgaard@etn.eurofins.com

Du kan læse mere om Eurofins VBM på  www.vbmlab.dk og Eurofins på www.eurofins.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 63.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

 

Log ind