Vil du være med til at sikre stabil og sikker kommunikation i en samfundsbærende organisation? Kriminalforsorgen søger en erfaren og engageret It-driftskonsulent, der brænder for Microsoft-teknologier og vil være med til at drive og udvikle vores kommunikationsløsninger. Dine opgaver og ansvar Som It-driftskonsulent bliver du en nøglespiller i vores team for Managementsystemer og Infrastruktur. Du får ansvar for:
- drift og udvikling af vores kommunikationsløsning – særligt Exchange,
- teknisk support, fejlsøgning og håndtering af hændelser,
- etablering og dokumentation af nye infrastrukturkomponenter,
- deltagelse i tværgående projekter og teknisk sparring,
- udvikling og optimering af driftsrutiner og processer, og
- arbejde med høj sikkerhed og kvalitet – baseret på ITIL.
I dag er vores infrastruktur primært on-premise, men vi står foran en spændende transformation mod en hybrid Exchange-løsning. Derudover skal vi i gang med at implementere Microsoft Teams som en central del af vores kommunikationsplatform. Du får en vigtig rolle i begge initiativer og mulighed for at præge både arkitektur og implementering.
Din profil Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med Exchange og Microsoft-infrastruktur (AD, DNS, DHCP),
- har kendskab til eller lyst til at arbejde med Skype, Intune, NDP og virtualisering,
- arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver,
- er nysgerrig, opsøgende og god til at samarbejde på tværs, og
- kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt – og behersker dansk.
Certificeringer i relevante teknologier og/eller ITIL er en fordel – ellers hjælper vi dig på vej.
Vi tilbyder - Et meningsfuldt job i en organisation, der hver dag bidrager til tryghed i Danmark.
- En central rolle i en moderne og specialiseret IT-organisation.
- En varieret hverdag med både planlagte og akutte opgaver.
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger.
- En arbejdsplads midt i København – på smukke Christianshavn, tæt på metro og havn.
Om os Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og spiller en central rolle i straffesagskæden. I Center for IT og Digitalisering er vi over 80 medarbejdere, der arbejder med alt fra drift og support til udvikling og informationssikkerhed. Du bliver en del af It Service – et team med høj faglighed, godt samarbejde og fokus på kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgning Søg stillingen via linket “Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, eksamensbeviser og andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringsystemet senest
søndag den 6. juli 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Frank Hounou Rosenbäck på 7255 4471 eller Fagchef Henning Thomsen på 7255 9450.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation (f.eks. pas eller kørekort).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.