IPS-konsulenter – Ungeløftet skal gøres til virkelighed i Hjørring kommune – vil du være med?

fuldtid
IPS-konsulenter – Ungeløftet skal gøres til virkelighed i Hjørring kommune – vil du være med?
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring

Har du hørt om de 43.000 unge i Danmark der er uden job og uddannelse? Det kræver handling at få disse unge i job og uddannelse – derfor har alle landets kommuner nu fået tilført nationale midler til IPS indsatser og Flere Unge skal med. Du kan læse mere om Ungeløftet HER

Hjørring kommune har blandt andet fået tilført lokale midler til at ansættelse af 2 IPS-konsulenter. Konsulenterne skal arbejde med unge i alderen 15 – 29 år, der er i IPS målgruppen, eller i målgruppen for Flere Unge skal med.

Der er tale om 2 projektansættelser i perioden 15.08.2025 - 31.12.2028.

Stillingerne er nyoprettede - vi har en masse spændende tanker om, hvordan vi skal udmønte disse, men ingen fast drejebog – du vil derfor i høj grad skulle være med til at præge stillingernes indhold, og danne praksis.

Vi søger 2 motiverende og handlingsorienterede IPS-Konsulenter, som
  • Tror på, at alle unge har styrker og færdigheder, som kan bruges på arbejdsmarkedet
  • Tror på, at der findes mange veje til job eller uddannelse
  • Ser den unge og ressourcerne, og ikke diagnosen

IPS-metoden er en evidensbaseret metode, som hjælper mennesker med psykiske diagnoser og psykisk sårbarhed til at opnå og fastholde uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges sammen med den enkelte unge og tager udgangspunkt i kandidatens håb, drømme, ønsker og forudsætninger for arbejdslivet eller uddannelse.

Du vil som en del af din ansættelse blive uddannet indenfor IPS Metoden og i Flere Unge skal med.


Hvem er vi? Og hvad vil du få ved os?

Du vil blive en del af et velfungerende IPS team, der har været i gang siden 2017 og nu med Ungeløftet står over for en ny udvikling. Vi er 10 IPS-konsulenter, en faglig konsulent og en teamleder, der er klar til at tage imod dig. Vi er forankret i Jobcenter Hjørrings Unge- og uddannelsesafdeling. Afdelingen består også af teams af beskæftigelsesmedarbejdere, Uddannelses- og erhvervsvejledere, og ungeguides. Vi arbejder alle sammen om vores fælles unge, og arbejder også med udgangspunkt i Hjørring kommunes Ungestrategi, ungegarantien.dk


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
  • Opsporing af unge, der er i NEET gruppen, også af unge, der i dag ikke er i kontakt med Jobcentret.
  • Tæt samarbejde med lokale virksomheder, civilsamfundet, lokale foreninger og frivillige.
  • Vi har overvejelser om at opstarte ung til ung grupper, der mødes om aftenen – du skal derfor være åben for at arbejde uden for normal arbejdstid i mindre omfang.
  • Ved hjælp af IPS-metoden, herunder brugen af IPS redskaberne støtte de unge i at komme i job og uddannelse, i samarbejde med civilsamfundet og lokale virksomheder.
  • For den rette kandidat kan der blive tale om lettere myndighedsarbejde.
  • Have tæt samarbejde med psykiatrien og socialpsykiatrien, og være med til at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb for de unge.
  • Have tæt samarbejde med øvrige samarbejdspartnere i Jobcentret, blandt andet beskæftigelsesmedarbejdere, virksomhedskonsulenter m.fl.


Din baggrund:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – den kan være socialrådgiver, pædagog, virksomhedskonsulent eller lignende.

Du skal kunne tænke kreativt, gå utraditionelle veje for at følge kandidaternes ønsker om beskæftigelse eller uddannelse, og gerne have erfaring med at arbejde indenfor beskæftigelse.


Det vil være en fordel, at du har:
  • Erfaring med at afholde motiverende samtaler med ledige kandidater med fokus på jobsøgning
  • Kendskab til arbejdsmarkedets brancher og jobtyper
  • Kendskab til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Arbejdet med personer med psykisk sårbarhed
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:
  • Kan skabe progression og se muligheder hos den enkelte unge.
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har et godt overblik, arbejder struktureret og kommer i mål med det administrative arbejde.
  • Trives med at skabe resultater, så teamet når sine mål.
  • Kan etablere et tillidsfuldt samarbejde både internt i organisationen og eksternt
  • Kørekort og mulighed for at anvende egen bil i arbejdstiden er et krav.


Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Gaardbo på telefon 41226208 (ferie fra den 26.06.25 – 06.07.2025) eller afdelingsleder Pernille Grosen Christensen på tlf.nr. 41226085.

Ansøgningsfrist er mandag den 14. juli 2025. Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 18. juli 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind