Ved Nyremedicinsk Afdeling Y er en stilling som introduktionsreservelæge ledig til besættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Stillingen er klassificeret som introduktionsuddannelse i de interne medicinske specialer og har klassifikationsnr. 4202-14-01-i-04
Introduktionsstillingen indeholder dagarbejde på hverdage samt enkelte lørdage.
Arbejdet består i forvagtsarbejde med indlæggelser af akutte nyrepatienter samt udredning og behandling af nyresvigtspatienter.
Derudover er der funktion med stuegang på sengeafdeling og i dialysen, samt ambulatoriefunktion med planlægning af udredningsforløb for patienter med nyresvigt samt patienter forud for nyretransplantation og -donation.
Introduktionsstillingen giver stærke kompetencer indenfor akut og kronisk nefropati inklusiv højt specialiserede patientgrupper som f.eks. transplanterede og patienter med glomerulonefritis.
Der opnås indsigt i håndtering af anæmi, elektrolytforstyrrelser, kalk-fosfat-stofskiftet, væskeforskydninger og infektioner. Det er derfor en introduktionsstilling med berøring indenfor bred intern medicin.
På afdelingen er der oplæring i de forskellige funktioner, og der er altid let adgang til supervision. Derudover er der god mulighed for at blive involveret i afdelingens forskningsarbejde, ligesom der introduceres til ultralyd.
Ansættelse Start 01-03-2026 eller efter aftale
Ansættelsesvarighed er 12 måneder
Godkendt uddannelsesprogram foreligger. Uddannelsesprogrammet kan tilgås via flg. Link:
https://videreuddannelsen-syd.dk/media/u1vncnjx/uddannelsesprogram-for-introduktionsudd-nefrolog-afd-y-ouh-17-10-2022.pdf Arbejdstilrettelæggelse Dagarbejde til kl. 15.30, enkelte dage med tilstedeværelse til kl. 20.
Løn- og ansættelsesforhold Sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. Der vil blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 7. januar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3 2026
Der vil blive indhentet børneattest.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Jørgen Jensen, Nyremedicinsk Afdeling Y, på tlf. 2114 5230 eller på e-mail
joergen.erik.jensen@rsyd.dk Vi glæder os til at høre fra dig.