Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
To etårige introduktionsstillinger i pædiatri er ledige til besættelse 1. august 2025. Stillingerne er på 37 timer/uge.
Vi tilbyder:
En alsidig og spændende Børne- og Ungeafdeling på et akutsygehus - kun 50 min. kørsel fra København
En mindre afdeling, som dækker stort set alle pædiatriske specialer
En god stemning, hvor vi er meget fleksible omkring arbejde og vagter
Et tæt samarbejde med vores plejepersonale, psykolog, socialrådgiver, pædagog og skolelærer. Vi arbejder meget i teams på tværs af faggrænser
En afdeling, hvor viden er kerneydelsen. Det er vores fornemste opgave at formidle viden til syge børn og deres familier
Vi lægger stor vægt på uddannelse. Der er superviserede reservelægeambulatorier
Børne- og Ungeafdelingen omfatter:
De lægelige subspecialer neonatologi, astma og lungesygdomme, nefrourologi, neurologi, gastroenterologi, infektionssygdomme, endokrinologi, inkl. diabetes og pumpebehandling samt adipositas
Sengeafsnit, for de 0-20 årige, med 18 sengepladser – ca. 5.000 indlagte årligt
Døgnåben Børne- og Ungemodtagelse med 5 modtagepladser
Neonatalafsnit med 10 sengepladser og 4-6 mødrepladser samt 4 forældrestuer – ca. 350 indlagte årligt
Ambulatorium med ca. 15.000 ambulante besøg årligt
Undervisning af yngre læger samt medicinstuderende
Flere forskningsenheder, der er aktuelt ansat 6 ph.d.-studerende, samt flere er under opstart
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.