Drømmer du om at blive radiolog – så kom til Esbjerg! Vi søger en introduktionslæge i radiologi til Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg og Grindsted Sygehus, med start pr. 1. november 2025.
Vi er en afdeling, som vægter stor faglighed og et godt arbejdsmiljø med humor og plads til forskellighed. Vi har fokus på et gensidigt forpligtende uddannelsesmiljø og tværfagligt samarbejde, hvor der er god adgang til supervision og feedback, og hvor de uddannelsessøgende læger bidrager til afdelingens udvikling med løbende undervisning. Du vil som uddannelseslæge blive tilknyttet en fast vejleder. Der vil være god mulighed for at engagere sig i afdelingens forskningsprojekter eller selv bidrage med en god idé til et projekt.
Afdelingen er organiseret i 7 sektioner med følgende subspecialer:
- Abdominal-/uroradiologi inkl. onkoradiologi
- Interventionsradiologi
- Muskuloskeletal radiologi
- Medicinsk radiologi incl. FAM-funktion
- Neuroradiologi
- Mammaradiologi
- Nuklearmedicin
Du kan forvente, at din ansættelse planlægges med ophold i alle sektioner, herunder fokusdage i mammografi og nuklearmedicinsk sektion. Vi forventer, at du er engageret, har gode samarbejdsevner og tager ansvar for egen læring samt arbejder aktivt med at opnå kompetencerne i relation til de 7 lægeroller.
Vi har enheder i Esbjerg, Grindsted og Brørup og udfører i alt ca. 220.000 undersøgelser årligt. Dit arbejdssted vil være i Esbjerg.
Sygehuset er pr. 1. september 2022 overgået til at være universitetshospital med kandidatuddannelse i medicin, som bringer os i selskab med de 4 øvrige universitetshospitaler i landet. Afdelingen indgår aktivt i undervisningen af de medicinstuderende.
Afdelingen har i de senere år gennemgået en omfattende renovering og råder p.t. over 5 MR-skannere og 4 CT-skannere, hvoraf den ene udgør én ud af kun to
photon couting CT-skannere i Danmark. Desuden har vi fuldt udstyrede UL- og interventionsrum inkl. UL i Akutmodtagelsen samt konventionelt røntgen- og mammografiudstyr. Vores nuklearmedicinske afsnit råder over 3 PET-CT-skannere. Du vil stifte bekendtskab med alle modaliteterne under dit ophold.
Stillingen er vagtfri. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med angivelse af kvalifikationer i forhold til de 7 lægeroller.
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at se afdelingen, er du velkommen til kontakte cheflæge Rikke Beese Dalby (
Rikke.Beese.Dalby@rsyd.dk; tlf. 3062 8065) eller uddannelsesansvarlig overlæge Francis Barrios Rivero (
francis.barrios@rsyd.dk).
Ansøgningsfrist: 10. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. september 2025.