Introduktionsstilling i intern medicin med start 1. marts 2026, Afdeling for Medicinske Sygdomme

fuldtid
Introduktionsstilling i intern medicin med start 1. marts 2026, Afdeling for Medicinske Sygdomme
  • Herlev Hospital
  • Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Introduktionsstilling i intern medicin med start 1/3-2026, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital

På Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev-matriklen er der fire introduktionsstillinger i intern medicin ledig til besættelse pr. 1. marts 2026.

Kun ansøgere, der kan tiltræde på dette tidspunkt, bliver taget i betragtning til samtale.

Om afdelingen

I afdelingen varetager vi specialerne endokrinologi, geriatri, lungemedicin og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af matriklernes akut indlagte medicinske patienter.

I vores Akutmodtagelse vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på alle uddannelsesniveauer under supervision af de tilknyttede speciallæger.

Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion på et af vores medicinske sengeafsnit, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter. Endelig vil der i et vist omfang være mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter.

Vi prioriterer de gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt. Afdelingen har bl.a. 5 uddannelsesansvarlige overlæger, flere UKYL’er og faste yngre læge-møder.

Om stillingen

Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akutmodtagelsen, samt stuegange på medicinsk sengeafsnit. Der vil også i et vist omfang være mulighed for ambulant arbejde i et af vores specialambulatorier. Du vil indgå 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift.

I din stilling bliver du tilknyttet et af de fire specialer, hvor din arbejdstid uden for akutmodtagelsen vil foregå og du går til daglige konferencer. Stillingen vil derfor give en bred introduktion til det intern medicinske område samtidig med mulighed for nærmere kendskab til et afdelingens medicinske specialer.

Vi forventer et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlige overlæger Signe Frøssing på signe.marie.brier.froessing.01@regionh.dk eller Lotte Usinger på lotte.usinger@regionh.dk.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning med curriculum vitae samt kopi af autorisation via linket senest 22/1/2026. Samtaler afholdes 27/1/2026.

Log ind