Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Introduktionsstilling i Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus søger ansøgere til 2 introduktionsstillinger i anæstesiologi med start pr 1. april 2026 (stillingsnr. 3800S80-84-i-01) og 1. maj 2026 (stillingsnr. 3800S80-84-i-04).
Vores nuværende læger i introduktionsstillinger giver udtryk for, at de er glade for, at de valgte en introduktionsstilling hos os:
Om os
Slagelse Sygehus er Region Sjællands største akutsygehus. Vi yder anæstesi til specialerne ortopædkirurgi, mave-tarm-kirurgi samt gynækologi og obstetrik. Uden for operationsgangen medvirker vi til DC-konverteringer, ECT-behandlinger og MR-scanninger.
Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø, der ud over den daglige uddannelse også byder på neonatal simulation, traume-team træning og ugentlige skemalagte undervisningstiltag af og med yngre læger. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og brænder du for at undervise, vil der være mulighed herfor.
Vi arbejder aktivt med at blive et endnu bedre uddannelsessted og har i 2025 indført invers feedback. I yngre læge gruppen er der både en UKYL og en UKS (uddannelseskoordinerende speciallæge).
I afdelingen arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi ønsker at arbejde målrettet med faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at opnå den højeste patienttilfredshed. Det vigtige for os er derfor kvaliteten i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.
Om dig
Dagligdagen
Dine første 2 måneder i afdelingen følger et minutiøst fastlagt oplæringsprogram. I løbet af året kommer du til at følge en målrettet specialespecifik kursusrække ved CAMES.
Du kommer til at indgå i forvagten på operationsgangen Ud over dig er der også 2 speciallæger/1. reservelæger i vagt, der primært er allokeret til hhv. operationsgangen og det intensive afsnit. Derudover er der alle dage en ekstra speciallæge på intensiv til kl. 20.
Du er som forvagt leder af hjertestopteamet, og deltager i både akutte medicinske kald og traumekald
Da Slagelse Sygehus er en del af Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus, er der planlagt kortvarige fokuserede ophold på Næstved Sygehus mhp. opnåelse af kompetencer indenfor regional anæstesi og organisation af elektiv kirurgi.
Du vil også få et 3 ugers fokuseret ophold på afdelingens intensive afsnit, hvor der er 6 høj-intensive sengepladser, med mulighed for respirator- og vasoaktiv behandling samt dialyse, og 4 lav-intensive sengepladser, hvor patienter uden behov for respiratorbehandling kan stabiliseres og monitoreres tæt.
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Birgitte Majholm, ledende uddannelsesansvarlig overlæge, på tlf.: 2155 3628.
Ansøgere til stillingen vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning eller CV skal udformes i overensstemmelse med dette.
Som hovedregel stiller Region Sjælland krav til, at autoriseret sundhedspersonale - som har andet modersmål end dansk, og som har en mellemlang eller videregående uddannelse - minimum skal have gennemført Danskuddannelse 3 med en afsluttende Prøve i Dansk 3 (B2-niveau). For læger og speciallæger bør det tilstræbes at afslutte modul 6 med Studieprøven (C1-niveau).
I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes i forbindelse med ansættelsessamtale.
Ansøgningsfristen er 30. januar 2026
Samtaler forventes afholdt 10. februar 2026.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende uddannelsesansvarlig overlæge Birgitte Majholm på bmajh@regionsjaelland.dk eller tlf. 2155 3628.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.