Fuldtid - Memberservice - Østerbro, København
Vil du arbejde i en ambitiøs medlemsforretning, hvor kvalitet, effektivitet og ansvar er afgørende for at skabe loyale medlemmer?
Hos Luxplus søger vi 2 erfarne og resultatorienterede kundeservicemedarbejdere, der vil være med til at sikre høj medlemstilfredshed gennem struktureret arbejde, stærk problemløsning og konsekvent opfølgning.
Hos os er Memberservice ikke blot support - det er en central del af medlemsoplevelsen og en afgørende faktor for fastholdelse og vækst.
Vi arbejder målrettet med at sikre høj tilfredshed, reducere churn og styrke loyalitet gennem hurtig problemløsning, høj kvalitet og tydelig kommunikation.
Hvem er vi?
Hos Luxplus elsker vi beauty! Det definerer, hvem vi er, og alt hvad vi gør. Vi tænker beauty, vi taler beauty – og vi elsker at prøve nye, spændende produkter på kontoret.
Luxplus er en ambitiøs medlemsklub i vækst med aktiviteter på tværs af 7 markeder.
Memberservice består i dag af 11 medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af lande og funktioner. Vi deler viden, sparrer aktivt og løfter i flok - samtidig med at vi tager individuelt ansvar for vores performance og resultater.
Vi arbejder datadrevet og struktureret med klare KPI’er for kvalitet, svartid og fastholdelse. Samtidig optimerer vi løbende processer og omsætter medlemsfeedback til konkrete forbedringer.
Vores succes afhænger af, at medlemmer oplever værdi - ikke kun i pris, men i hele oplevelsen. Derfor er Memberservice en nøglefunktion i at sikre, at medlemmer bliver hos os og fortsætter med at handle.
Din rolle
Du bliver en nøglespiller i arbejdet med at fastholde og udvikle vores medlemsbase.
Din opgave er at sikre, at hver henvendelse håndteres professionelt, effektivt og med en oplevelse, der styrker tillid og loyalitet.
Dine primære ansvarsområder:
Håndtere medlemshenvendelser via e-mail, chat og telefon med høj kvalitet og effektivitet
Sikre professionel håndtering af klager, reklamationer og returneringer
Tage ejerskab for sager fra start til slut og sikre rettidig opfølgning
Identificere mønstre i medlemsfeedback og omsætte indsigter til konkrete forbedringer, der reducerer friktion og øger fastholdelse
Samarbejde proaktivt med relevante afdelinger for at sikre hurtige og holdbare løsninger
Bidrage aktivt til at indfri og forbedre KPI’er for svartid, kvalitet og medlemstilfredshed
Arbejde forebyggende med churn ved at identificere risikoadfærd og sikre den rette løsning i tide
Styrke medlemsloyalitet og genkøb gennem rådgivning, klar kommunikation og en serviceoplevelse, der skaber tryghed
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 2 års erfaring fra kundeservice - gerne fra en digital eller e-commerce virksomhed. (Erfaring fra medlems- eller abonnementsforretning er en fordel)
Trives i et miljø med højt tempo, klare mål og krav til performance
Arbejder struktureret, detaljeorienteret og med høj ansvarsfølelse
Er en stærk og selvstændig problemløser
Forstår sammenhængen mellem medlemsoplevelse, fastholdelse og forretning - og handler derefter
Kan tænke kreativt, når standardløsninger ikke er tilstrækkelige, og samtidig bevare roen
Kommunikerer professionelt på engelsk samt enten dansk, svensk, norsk, hollandsk eller finsk
Har stærke IT-kompetencer og lærer hurtigt nye systemer
Har interesse for beauty og produkter inden for skønhed, hudpleje og personlig pleje - og trives i et univers, hvor produktforståelse skaber bedre rådgivning
Vi tilbyder
En rolle med reel indflydelse og ansvar
En performance-kultur med fokus på kvalitet og udvikling
Et stærkt, ambitiøst team på 11 kollegaer, der prioriterer samarbejde og videndeling
Fleksible arbejdstider (hverdage 7-17 samt få aften- og weekendvagter)
Frokostordning og sociale arrangementer
Arbejdsplads: Østerbro, København
Klar til at tage ansvar og skabe stærke kundeoplevelser?
Send din ansøgning og CV – vi glæder os til at høre fra dig.