Instruktorer til Videregående erstatningsret (opgaveretter) - Forår 2026
En til to instruktorer søges til at rette skriftlige øvelsesopgaver i valgfaget Videregående erstatningsret på jurauddannelsen i Esbjerg i foråret 2026. Det er en fordel, hvis du har haft faget Videregående erstatningsret på jurauddannelsen i Odense. Ansøgere, der har tilsvarende kompetencer, kan også komme i betragtning.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Lone Hansen (lha@sam.sdu.dk).
Ansøgningsfrist 1. december 2025.
Samtaler afholdes i uge 50 og 51.
Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.
Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.
Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Vi gør opmærksom på, at du skal være indskrevet som studerende på SDU for at kunne komme i betragtning til stillingen.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.