Instruktør til skoleoplæring (SOP) – tømreruddannelsen

fuldtid
Instruktør til skoleoplæring (SOP) – tømreruddannelsen
  • E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd
  • Stegholt 35, 6200 Aabenraa

Har du lyst til at gøre en forskel for unge mennesker og samtidig bringe din faglighed i spil?
EUC Syd søger en dedikeret instruktør til skoleoplæringen (SOP) på tømreruddannelsen ved afdeling Stegholt i Aabenraa. Som instruktør bliver du en vigtig drivkraft i elevernes uddannelsesforløb, hvor du kombinerer praktisk håndværk med pædagogisk indsigt. Du indgår i et tæt samarbejde med virksomheder, faglærere, konsulenter og ledelse – alt sammen med det fælles mål at skabe en solid og sammenhængende uddannelse for fremtidens tømrere.

Om EUC Syd
EUC Syd har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg og er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi er en erhvervsskole og gymnasie, der tilbyder et bredt udvalg af uddannelser, og vores mål er at uddanne dygtige og kompetente unge og voksne til fremtidens erhvervsliv og samfund.

Vores kendetegn er:

  • Mangfoldighed: Forskellighed er vores styrke
  • Innovation: Vi omsætter viden til vækst
  • Bæredygtighed: Vi tager ansvar for miljøet

EUC Syds værdigrundlag:

  • Jeg skaber tryghed gennem en åben og ordentlig dialog
  • Mit arbejde er præget af faglighed og engagement
  • Mit bidrag er loyalitet og respekt
  • Jeg anvender vores ressourcer med omtanke

Om stillingen
Som instruktør i skoleoplæringen (SOP) på tømreruddannelsen får du en central rolle i elevernes faglige udvikling og praktikforløb. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • At sikre høj kvalitet i opnåelsen af praktikmål – både i skoleforløb og i samarbejde med virksomheder
  • Løbende vurdering af elevernes egnethed ud fra EMMA-kriterierne (egnethed, mobilitet og lærepladssøgning)
  • Registrering af læringsfunktioner og fravær
  • Rapportering til ledelsen gennem faste møder
  • Planlægning og opfølgning på arbejdsopgaver i tæt dialog med eleverne
  • Vejledning om praktikmål og aftaleformer
  • Skabelse af et trygt og struktureret læringsmiljø med fokus på arbejdsglæde
  • Sikring af korrekt instruktion og et godt arbejdsmiljø
  • Kommunikation med virksomheder før, under og efter praktikophold
  • Samarbejde med faglærere for at sikre sammenhæng og kvalitet i uddannelsen

Du trives i et alsidigt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du håndterer mange forskellige opgaver og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.

Du har erfaring med at støtte og motivere elever med forskellige faglige og personlige forudsætninger og formår at skabe et inkluderende læringsmiljø.

Du er fortrolig med IT-værktøjer og administrative rutiner, og du arbejder systematisk med dokumentation af elevernes progression, fravær og praktikmål.

Kendskab til lokalområdets virksomheder er en fordel, da et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dem er afgørende for at sikre gode praktikforløb for eleverne.

Vi forventer, at du:

  • Har en solid baggrund som mester, svend eller formand inden for tømrerfaget
  • Brænder for at arbejde med unge mennesker og bidrage til deres udvikling
  • Arbejder struktureret og tydeligt, og formår at motivere eleverne i deres læring
  • Er god til at opbygge tillidsfulde relationer og skabe et trygt læringsmiljø
  • Udviser tålmodighed og har en rummelig tilgang til elever med forskellige behov
  • Har kompetencer til at håndtere konflikter og støtte elever i udfordrende situationer
  • Har indsigt i arbejdsmiljøregler og evner at formidle dem på en forståelig måde

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du får stor indflydelse på elevernes faglige og personlige udvikling
  • Et engageret og støttende kollegialt fællesskab med høj faglighed
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse
  • En arbejdsplads, hvor kvalitet, trivsel og samarbejde er centrale værdier

Læs mere om skoleoplæring og instruktørens rolle i erhvervsuddannelserne:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/erhverv/pdf22/sep/220919-skoleoplaering-i-erhvervsuddannelserne.pdf

Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi glæder os til at byde dig velkommen 1. oktober eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Der er tilknyttet prøvetid og attraktiv pensionsordning. 

Ansøgning
Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer senest den 23. september 2025 via vores hjemmeside: https://www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/.

Vi forventer at holde samtaler den 26. september 2025.

Har du spørgsmål?
Er du velkommen til at kontakt skolechef Lotte Nørup på 51 31 55 05 eller e-mail lno@eucsyd.dk 

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle interesserede med relevant baggrund til at søge stillingen.

Log ind