Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en ny institutionsleder til Børnehuset Rosenhaven, som er en kommunal daginstitution med i alt 117 børn, hvoraf der er 42 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn fordelt på familiestuer. Vi søger en erfaren person, som kan skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag, og som kan arbejde med klare mål og træffe beslutninger i dagligdagen. Det er vigtigt, at du er solidt fagligt funderet og har en passion for at drive udviklingsprocesser, der fremmer børnefællesskaber og skaber gode læringsmiljøer. Du anerkender betydningen af både personale og forældre som værdifulde samarbejdspartnere i børnenes dagligdag, og i samarbejde med souschefen har du det fulde ledelsesansvar i Børnehuset.
Dine kompetencer skal spille ind i Frederiksberg Kommunes ambitiøse dagsorden om at øge fokus på kvaliteten i dagtilbuddene, som er central både for børnenes daglige trivsel og forældrenes tryghed. Frederiksberg kommune arbejder med KIDS, som er et redskab til evaluering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner.
Om Børnehuset Rosenhaven
Rosenhaven er en velfungerende institution med 7 familiestuer, som arbejder aldersintegreret med børn i alderen 0-6 år. Vi har et stort fokus på børnefællesskaber, genkendelighed, struktur og trygge rammer for det enkelte barn. Børnene spejler sig i hinanden på tværs af alder, og det er den naturlige interesse børn har mellem sig, som Rosenhaven tager udgangspunkt i, når vi taler udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Vores pædagogiske tilgang giver plads til udvikling af barnets kompetencer i barnets eget tempo. Børn udvikler sig forskelligt, og det kan vi tage hensyn til, da barnet forbliver på samme stue, fra det starter som vuggestuebarn, til det stopper og skal i skole. Vi tager afsæt i at møde børn med nærvær, nysgerrighed og anerkendelse, og med et skarpt blik for deres intentioner, både når det gælder det enkelte barn og fællesskabet.
Vi tror på, at refleksion i hverdagen styrker den pædagogiske indsats, og derfor har vi sat kvalitetsbegrebet på dagsordenen. Det er derfor noget, som vi i Rosenhaven vil stille skarpt på.
Om dig:
Frederiksberg kommune tilbyder:
Stillingen er på 37 timer med start 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter.
Er du interesseret i flere oplysninger, og ønsker du at lave en aftale for et besøg, så kontakt Morten Daugberg, 28982388.
Har du spørgsmål, kan du også kontakte pædagogisk konsulent Pia Lorenzen på telefon 28980063 eller dagtilbudschef Dennis Danielsen på telefon 2898 0039.
Ansøgningsfrist: mandag den 14. april 2025.
Samtaler afholdes hhv den 24. april 2025 og 28.april 2025.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.