Workline håndværk søger 1 måske 2 nye installatører af sikkerhedsdøre til selvstændigt arbejde i København og omegn.
Om jobbet som installatør
Du kommer til at arbejde med installation af sikkerhedsdøre i Storkøbenhavn på byggepladser – primært byggepladser, men til tider også direkte ved hr. og fru Jensen. Efter en kort oplæring i produktet og installations metoder, kommer du til at arbejde selvstændigt, og du får en mulighed for at planlægge din arbejdsdag koordineret med kontoret. Dørene er tunge selvom vi bruger elektrisk udstyr til at løfte dem, kommer du til at bruge dine muskler i løbet af dagen og under installationen.
Om dørene
Dørene er sikkerheds, brand og lyddøre i et. Vi får produceret vores eget produkt - en ståldør med tilpasset finish af kundens valgte design, typisk i træfinish. Døren er designet med fokus på sikkerhed og er samtidigt testet og certificeret indenfor brand og lydisolering – der er derfor en særlig fremgangsmåde til installationen for at døren holder certificeringen.
Faglige kvalifikationer:
Tømrer udlært med erfaring, eller en længere erfaring som dørinstallatør. Alternativt håndværks baggrund og villighed til at lære faget med gå på mod.
Du har flair for akkord og har en vis faglig stolthed.
Du kender betydningen af god planlægning og effektiv gennemførelse af opgaverne.
Du kan fungere i primært selvstændigt arbejde.
Kørekort
Vilkår
Fuldtid. Akkordbaseret løn (slumakkord) med en pris per tilfredsstillende installation af dør. Da det er et nicheområde, kan vi efter aftale matche en overenskomst på pension lønopsparing mm., men der vil være specielle vilkår i form af lønning pr. akkord.
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Interesseret?
Send dit CV evt svendebrev og inkluder referencer på et tidligere arbejde, sendes ind på vores mail job@workline.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jacob på 60 58 86 20