Installationstekniker til fremtidens elnet

fuldtid
Installationstekniker til fremtidens elnet
  • ENERGI FYN HOLDING A/S
  • Sanderumvej 16 5250 Odense SV
Brænder du for at kombinere teknisk indsigt med god kundekontakt og samarbejde på tværs? Vil du være med til at udvikle og sikre et stærkt elnet, der understøtter fremtidens behov? Så er du måske vores nye installationstekniker hos Vores Elnet. Teknisk sagsbehandling med fokus på samarbejde:

Som installationstekniker hos Vores Elnet bliver du en del af et team, der hver dag sikrer, at elmålere installeres og måles korrekt. Du får ansvar for teknisk sagsbehandling, hvor du med din faglige viden og ekspertise gør en håndgribelig forskel for vores installationsejere. Din indsats betyder, at installationer registreres korrekt, tilsluttes til tiden, og at der opleves professionel og pålidelig service hele vejen igennem. Du bliver bindeleddet mellem Vores Elnet, autoriserede elinstallatører og vores installationsejere, hvor du gennem samarbejde, kommunikation og overblik sikrer, at til- og færdigmeldinger samt installationsprocesserne håndteres gnidningsfrit. Du får en varieret hverdag, hvor du samtidig får mulighed for at udvikle og optimere vores arbejdsgange og systemer, så vi hele tiden sikre effektivt og en høj kvalitet i opgaveløsningen.

Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • Teknisk sagsbehandling af installationer
  • Administration og opfølgning på til- og færdigmeldinger fra autoriserede elinstallatører
  • Håndtering af større og komplekse solcellesager
  • Udarbejde og løbende forbedre SOP’er (standard arbejdsinstruktioner)
  • Bidrage til løbende udvikling og optimering af arbejdsgange i takt med implementeringen af nye it-systemer til det daglige arbejde

Er du vores nye installationstekniker:

Vi forstiller os, at du har erfaring fra elbranchen, f.eks. som installatør, projektleder eller i en tilsvarende rolle. Du kender til lovgivningen og processerne indenfor forsyningsområdet, og du ved, hvor vigtigt det er, at alle led i processen fungerer gnidningsfrit. Du sætter en ære i at levere en kundeminded service, hvor installationsejere og installatører føler sig trygge og godt informeret. Du trives i dialogen med både interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor du har fokus på at skabe de gode løsninger. Som person har du både skarpt blik for detaljer samtidig med at du kan bevare overblikket når tempoet er højt. Du arbejder struktureret og disciplineret, men motiveres også af at indgå i et team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.

Vi ser gerne, at du:

  • Har teknisk forståelse og sans for detaljen
  • Trives med at være det naturlige kontaktpunkt mellem installationsejere og installatører
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Motiveres af samarbejde og sparring i et fagligt stærkt team
Sammen skaber vi fremtidens elnet:

Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, hvor du både kan lære af erfarne kolleger og bidrage med dine egne idéer og perspektiver. Her får du mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af installationsteamet og være med til at forme fremtidens processer. Som afdeling hjælper vi hinanden, og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor ordentlighed og gensidig respekt er kernen i vores kultur. Vi fejrer hinandens sejre og har altid fokus på at skabe værdi for kunderne, for virksomheden og for hinanden.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt team, hvor du både lærer og bidrager med ny viden.
  • Et godt arbejdsmiljø med respekt, ordentlighed og samarbejde
  • Adgang til fitnesslokale, massageordning og aktiv personaleforening
Om os:

Vores Elnet er en del af Energi Fyn-koncernen, som er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om os her.

Vil du med på holdet? Send os din ansøgning og CV. Vi glæder os til at lære dig at kende!

Log ind