Inspirerende faglærer til byg, bolig og anlæg på FGU Skolen i Struer
Vi mangler en ny kollega. Er du en dygtig håndværker? Er du faglig stærk, og har du talent for udvikling af spændende læringsforløb på vores byg, bolig og anlægsværksted? Har du styr på produktion, fremstilling og design? Vil du udvikle attraktiv undervisning til unge på vej mod uddannelse eller job? Er du god til at lære fra dig i et værksted, og vægter du høj grad af åbenhed og dialog? Så er det lige dig, vi mangler i vores team i Struer.
FGU Skolen HLSS søger en faglærer til vores byg, bolig og anlægshold i Struer.
Skolen er rummelig, ambitiøs og vedholdende i tilgangen til de unge. Du kommer til at indgå i et team, hvor vi ser potentialet i hver eneste elev. Hjælper dem med at finde den rette vej. Hos os er der plads til stor opfindsomhed i undervisningen, og vi vægter at gøre tingene anderledes. Vores opgave på FGU Skolen HLSS er at gøre vores elever mellem 15 og 25 år klar til at gå videre i uddannelse eller job. Derfor arbejder vi med fokus på:
· At skabe et fundament for den fremtid, som eleven ønsker
· Eleven som ligeværdig aktør
· Forpligtende fællesskaber
· Ordblindevenligt undervisningsmiljø
FGU Skolens strategi har læring som omdrejningspunkt med afsæt i vores didaktiske principper.
Du vil både individuelt og i samarbejde varetage følgende pædagogiske opgaver:
· Planlægning, organisering og gennemførelse af elevernes undervisning og pædagogiske aktiviteter.
· Skabe en god kontakt til egne elever, øvrige samarbejdspartnere såsom UU-vejledere samt evt. forældre.
· Udarbejdelse af egen undervisning på værkstedet, forløbsplaner m.m.
· Understøtte et godt læringsmiljø.
· Varetage kontaktlærerfunktion.
· Bruge arbejdsportfolio som elevernes redskab.
Dine faglige kompetencer:
· Krav om faglig baggrund med uddannelse som tømrer, murer eller lignende.
· Har arbejdet med, eller har kendskab til, unge mellem 15 og 25 år. Din indsigt i målgruppen kommer måske fra din erfaring som underviser på en erhvervsskole, ungdomsskole eller lignende.
Personlige kompetencer
Vi ønsker en FGU-lærer, som er stabil, tillidsvækkende, og som kan etablere gode kontakter og relationer både internt på skolen og i relevante eksterne miljøer. Det er vigtigt, at du er nærværende, tydelig og empatisk.
Vi tilbyder
Du vil opleve et levende miljø med højt til loftet og omsorg for din hverdag som underviser. Vi sikrer din faglige og personlige udvikling ved at inddrage dig i kurser, internater og oplevelser på tværs af faggrænser og matrikler. Du vil få gode kolleger, en særdeles fordelagtig madordning, flekstid og en god pensionsordning. Vi har et tillidsfuldt arbejdsmiljø og kommer godt ud af det med hinanden.
Arbejdssted
Du vil være tilknyttet FGU Skolen i Struer som dit primære arbejdssted, men der kan forekomme mødeaktivitet på skolens øvrige adresser. Skolen er en mindre skole med ca. 40 elever og en lille personalegruppe. Skolen er en del af et større fællesskab på tværs af vores 3 skoler med fællesaktiviteter mellem eleverne samt personalet.
Tiltrædelse
Stillingen, der er på 37 timer ugentligt, ønskes besat snarest og med tiltrædelse senest den 01.02.2026. Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning i henhold til gældende overenskomst for FGU-lærere. Alle interesserede uanset alder, race, religion og/eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomster (se links nedenfor). Lønindplacering efter anciennitet, lokale løntillæg forhandles mellem TR og ledelse inden ansættelsens start – se løntabel her: https://uddannelsesforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/stat%20-%20FGU%20-%20l%C3%B8ntabeller%2001-11-25.pdf
Link til Fællesoverenskomsten: https://uddannelsesforbundet.dk/sites/default/files/paragraph/field_files/F%C3%A6llesoverenskomst%20mellem%20Finansministeriet_2025_0.pdf
Link til Organisationsaftale for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) med Uddannelsesforbundet: https://uddannelsesforbundet.dk/sites/default/files/paragraph/field_files/FGU_1april2024_31marts2026_016-25.pdf
Såfremt ovenstående har vakt din interesse, kan du sende din ansøgning med CV samt bilag stilet til FGU Skolen HLSS på mail job@fguskolen.dk senest onsdag d. 17. december kl. 16. Samtaler forventes afholdt løbende – senest torsdag d. 18. december. I emnefeltet skal du skrive ”Ansøgning FGU-lærer Struer”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Line Ginnerup på 30168979 eller Tina Storm på tlf.nr. 2923 1301. Du kan læse mere om os på www.fguskolen.dk. Du kan læse mere om fagbilag i byg, bolig og anlæg her. Læreplaner og fagbilag | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
I august 2019 slog FGU Skolen dørene op for de første elever med en helt ny ungdomsuddannelse i Danmark. Eleverne startede på enten Almengrunduddannelsen (AGU), Produktionsgrunduddannelsen (PGU) eller Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). FGU Skolen HLSS har ca. 200 årselever og 40 ansatte (lærere, vejledere, teknisk- og administrativt personale og ledere).
Skolens bestyrelse har vedtaget en strategi for udvikling af FGU-uddannelsen for vores organisation og sporene er dermed lagt til udvikling af et samlet pædagogisk/didaktisk grundlag, der matcher ambitionsniveauet for den vigtige rolle, vi spiller i de unges liv.