Inklusionspædagog til Vissenbjerg Skole

fuldtid
Inklusionspædagog til Vissenbjerg Skole
  • Assens Kommune - Vissenbjerg Skole
  • Søndersøvej 14, 5492 Vissenbjerg
Får du stjerner i øjnene, når du tænker på, hvordan du med din professionelle relationskompetence, samarbejdsevner og faglighed kan bidrage til læring og trivsel hos eleverne? Tror du på, at alle børn gør det bedste, de kan? Og brænder du for at være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever? Så skal du læse med her!

På Vissenbjerg Skole startede vi i dette skoleår en mellemform i indskolingen, som ud fra en neuropædagogisk og sansemotorisk tilgang arbejder systematisk med at skabe deltagelsesmuligheder for alle i samarbejde med lærere og pædagoger.

Vi søger en pædagog på fuld tid fra 1. august 2025, som kan varetage denne opgave.

Tiltrædelse ønskes pr. 1. august, eller så hurtigt som muligt.

Hvem er du

Om vores kommende kollega:

  • Du får stjerner i øjnene, når du tænker på, hvordan du med din professionelle relationskompetence, samarbejdsevner og faglighed sammen med resten af indskolingen bidrager til læring og trivsel hos eleverne
  • Du ser værdien i det tværprofessionelle samarbejde, og du ved at 2+2 giver 5, når vi er i lærende fællesskaber sammen
  • Du har i høj grad eleverne på sinde - af natur lyser du på det gode og tror på det enkelte menneskes potentiale, og det smitter af på din måde at møde elever, forældre og kolleger
  • Du er rummelig, tålmodig, rolig og hviler i dig selv, og du oplever, at din ro smitter af på eleverne
  • Du vil noget med eleverne og fejrer det med dem, når du ser, at de rykker fagligt og socialt
  • Du arbejder selvstændigt og relationelt koordinerende, og du har mod på og erfaring med at vejlede dine kolleger og støtte op om de tiltag, der aftales
  • Du har ud over din pædagoguddannelse erfaring med både almen- og specialområdet og har efteruddannet dig sansemotorisk
  • Du trives i en kultur, hvor fællesskab, medinddragelse, tillid, ansvarlighed og samarbejde vægtes højt
Om os

Vissenbjerg Skole er den største folkeskole i Assens kommune. Vi har ca. 600 skønne elever, og vi har 2-3 spor fra 0. – 9. kl.

Skolen er inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover har vi en specialklasserække og en lille LKT-afdeling.

Vores dejlige SFO har 220 børn, og har fantastiske rammer. Skolen har gode faciliteter både inde og ude, for både børn og voksne.

Vi sigter efter at samarbejde som et professionelt lærende fællesskab, og her får du mulighed for at være med til at udvikle en lærende kultur, hvor vi bliver dygtigere og skaber løsningerne sammen.

Vi er omgivet af dygtige vejledere, lærere og pædagoger, som alle hver dag står på tæer for at lykkes med elevernes trivsel og læring. Tonen er uformel og humoristisk, og samtidig arbejder vi intens med kerneopgaven.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende aftale mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan kontakte skoleleder Gitte Kondrup på tlf. 24 24 75 67 eller viceskoleleder Pia Bendixen på tlf. 23 39 85 01.

Vi skal have din ansøgning, dit cv og relevante bilag (eksamensbevis, udtalelser mm) elektronisk senest den 4. april, og vi afholder ansættelsessamtaler den 10. april.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b542ccf6)

Log ind