Ingeniør/teknisk designer

fuldtid
Ingeniør/teknisk designer
  • TUCO YACHT VÆRFT ApS
  • Mørkebjergvej 3, 5600 Faaborg
Ingeniør eller teknisk designer med maritim erfaring og passion for innovation.

Vil du være med til at designe fremtidens arbejdsbåde? Brænder du for 3D-design og teknisk dokumentation – og har du erfaring fra det maritime miljø, enten professionelt eller privat? Så er det måske dig, vi leder efter hos Tuco Marine Group i Faaborg.

Bliv en del af Tuco Marine

Hos Tuco Marine Group designer og producerer vi ProZero arbejdsbåde i letvægtsmaterialer til krævende kunder inden for offshore, forsvar og arbejdsbådsindustrien. Vi arbejder målrettet med innovation, kvalitet og funktionalitet – og søger nu en ingeniør eller teknisk designer, der forstår og har erfaring med den maritime verden.

Om stillingen

Vi søger en ingeniør eller teknisk designer med baggrund fra industrilinjen og med konkret maritim erfaring. Du bliver en vigtig del af vores tegnestue, hvor du kommer til at udvikle og designe komponenter samt udarbejde teknisk dokumentation i tæt samarbejde med et dedikeret team bestående af ingeniører og tekniske designere.

·         Dine primære opgaver:

·         Design og udvikling af vores ProZero arbejdsbåde.

·         Produktionstegninger og teknisk dokumentation.

·         3D-modellering i SolidWorks.

·         Deltagelse i udvikling af både og tekniske løsninger med fokus på maritime krav og realiteter.

Hvem er du?

Vi søger en dygtig og engageret teknisk designer, der:

·         Har en relevant teknisk baggrund og erfaring med SolidWorks.

·         En fordel hvis du har praktisk eller professionel maritim erfaring – fx fra arbejde med både, sejlads, arbejdet tidligere i marinebranchen eller lignende.

·         Har forståelse for maritime miljøer og krav, og kan bringe dette ind i det tekniske designarbejde.

·         Arbejder struktureret og detaljeorienteret.

·         Har gode samarbejdsevner og behersker teknisk engelsk.

Vigtigt: Det er et krav, at du har maritim erfaring – enten professionelt eller som privat passion.
Ansøgere skal i deres ansøgning tydeligt beskrive deres konkrete maritime erfaringer og hvordan disse kan bidrage til stillingen.

Hvad tilbyder vi?

Hos Tuco Marine får du en spændende arbejdsplads med banebrydende design- og produktionsprocesser, stærkt sammenhold og mulighed for faglig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår og en god balance mellem arbejde og fritid.

Klar til at søsætte din karriere hos os?

Send din ansøgning og dit CV til jr@tuco.dk – gerne hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig – og læse om din maritime baggrund.

Log ind