Infrastructure Engineer

fuldtid
Infrastructure Engineer
  • CAPAX RECRUITMENT ApS
  • Orientkaj 4A, 2150 Nordhavn

NTG – Nordic Transport Group er en af Skandinaviens hurtigst voksende logistikvirksomheder med aktiviteter på tværs af hele verden. Virksomheden er børsnoteret på NASDAQ, men med et unikt partnerskabsejerskab blandt medarbejderne. NTG er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og en kultur, hvor der er kort fra idé til handling.

Om rollen

Som Infrastructure Engineer bliver du en del af Group IT Services-afdelingen, hvor du får en central rolle i driften og udviklingen af NTG’s hybride cloudmiljø med fokus på Microsoft Azure. Du vil være med til at modernisere og migrere systemer, dokumentere processer og understøtte integrationen af nye selskaber i NTG’s IT-setup.

Dine ansvarsområder bliver bl.a. at:

  • Drifte, vedligeholde og modernisere NTG’s Azure-miljøer

  • Monitorere og understøtte driften af legacy datacentre

  • Yde teknisk support og sparring til kolleger i 1st og 2nd level support

  • Samarbejde tæt med specialister indenfor Azure, M365 og SOC

Om dig

Vi forestiller os, at du har:

  • Minimum 5 års erfaring med infrastruktur og mindst 2 års erfaring med Microsoft Azure

  • Erfaring med Azure AD/Entra ID, herunder Conditional Access og hybrid cloudløsninger

  • Stærke samarbejdsevner og lyst til at arbejde på tværs af teams

Det er en fordel, hvis du har certificeringer i Microsoft Endpoint Management og M365 samt erfaring med ITIL.

Muligheder hos NTG

Hos NTG bliver du en del af en global IT-organisation i vækst. Stillingen giver dig stor indflydelse på fremtidens IT-setup og mulighed for at udvikle dig fagligt gennem komplekse opgaver og tæt samarbejde med både interne og eksterne partnere.

Ansøgning

Skal du være med til at drive NTG’s digitale transformation og videreudvikle deres infrastruktur? Så send din ansøgning allerede i dag!

Denne rekruttering er assisteret af Capax Recruitment. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Benedikte Heinild på bhe@capax.dk.

Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt på mail vil blive slettet uden behandling.

Log ind