Information Security Managers til Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando

fuldtid
Information Security Managers til Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando
  • Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Vadum
  • Arsenalvej 55, 9800 hjørring
Information Security Managers til Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando (ETK) i Hjørring Brænder du for informationssikkerhed, og vil du være med til at beskytte en af Danmarks mest komplekse organisationer?

Sætter du pris på faglig fordybelse, samarbejde og vidensdeling — og vil du gøre en reel forskel for sikkerheden i en organisation med samfundskritiske opgaver?

Så har vi brug for dig! ETK’s Sikkerhedsafdeling søger lige nu tre engagerede kolleger til at udvikle og vedligeholde et højt sikkerhedsniveau inden for informationssikkerhed, databeskyttelse og militær sikkerhed.



Dine ansvarsområder og opgaver Din opgaveportefølje vil blive tilpasset dine kompetencer og interesser, men vi har behov for at styrke teamet inden for følgende områder:

  • Risikovurdering af processer, systemer og leverandører

  • Rådgivning om sikkerhedsforanstaltninger på tværs af ETK’s fagområder

  • IT-beredskab og forretningsnødplaner

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af årshjul og handleplaner

  • Interne kontroller og leverandørtilsyn

  • Udarbejdelse og opfølgning på KPI’er og rapportering

  • Dokumentation, politikker og vejledninger inden for informationssikkerhed

  • Håndtering og dokumentation af sikkerhedshændelser

  • Udvikling og formidling af sikkerhedsrelateret træning og uddannelse

  • Koordination og samarbejde med øvrige myndigheder



Vi tilbyder dig
  • Et fagligt stærkt og socialt velfungerende team, hvor samarbejde, trivsel og udvikling er i fokus

  • En afvekslende hverdag med ansvar og plads til initiativ

  • Indsigt i komplekse leverandørforhold og store anlægsprojekter i Forsvaret

  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og god balance mellem job og privatliv

  • Muligheder for kompetenceudvikling gennem kurser, videreuddannelse og relevante konferencer



Dine kompetencer og kvalifikationer
  • Du har enten erfaring med – eller ambitioner om at lære – ISO27001, GDPR eller lignende standarder

  • Vi søger både erfarne profiler og nyuddannede med engagement og nysgerrighed

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men trives også med faglig sparring i et team

  • Du har stærke samarbejdsevner og en inddragende, empatisk tilgang til dine kolleger

  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

    • IT-tekniske kompetencer

    • Erfaring med dokumentation og beskrivelse af forretningsprocesser

  • Du kommunikerer klart og velformuleret – både mundtligt og skriftligt på dansk



Om ETK Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando (ETK) understøtter Forsvarets operative enheder med drift og udvikling af fysiske rammer – fra faciliteter og infrastruktur til skove og naturarealer. Vores opgaver er kendetegnet ved stor kompleksitet og mange eksterne samarbejdspartnere.

Vi arbejder målrettet med digitalisering og procesoptimering, og vi forvalter:

  • ca. 5.000 bygninger og 10.000 sengepladser

  • over 2 mio. m² bebyggelse fordelt på 500+ lokationer

  • et samlet areal på ca. 32.000 hektar

  • en medarbejderstab på over 2.000 personer

ETK har hovedkontor i Hjørring, men er repræsenteret over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads båret af stærke faglige fællesskaber.

Du bliver en del af et team på 10 medarbejdere og refererer til Mads Knudsen, som er chef for informationssikkerhed, GDPR og militær sikkerhed. Dit faste tjenestested vil være Hjørring Kaserne, men der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Der må forventes 10-15 rejsedage årligt i forbindelse med kurser, konferencer eller enhedsbesøg.



Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Kjær Justsen på telefon 29410065.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bianca Røjbæk på fps-bor@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 16. juni 2025. Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN

ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarskommandoens koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex



Log ind