Som indkøbskoordinator bliver du en del af afdelingen Indkøb & Logistik, der har ansvar for indkøb til både vores netselskab, der leverer elektricitet til størstedelen af Fyn, og til vores kommercielle forretninger indenfor bl.a. bredbånd, elproduktion og ladestandere til elbiler. Her indkøber vi mange forskelligartede varer og services, som ofte er af teknisk karakter.
Du får en alsidig rolle, hvor du både håndterer daglige indkøbsopgaver og bidrager til at strukturere og optimere vores processer. Du vil stå for ordrebehandling, leverandørkontakt og opfølgning på leverancer, samtidig med at du vedligeholder stamdata og understøtter kolleger med analyser og tilbudsindhentninger. Som centralt bindeled, samarbejder du tæt med kolleger på tværs af organisationen samt eksterne samarbejdspartnere og leverandører. Gennem dit arbejde sikrer du, at vores indkøbsfunktionen fungerer effektivt og hele tiden optimeres.
Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:
Indgangen til stillingen kan være mange. Det vigtigste er, at du brænder for indkøb, og er klar til at gøre en forskel i de positive forandringer, vi arbejder for. Det kan være, at du allerede har et par års erfaring som indkøbsassistent, indkøber eller tilsvarende. Vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet og i starten af din karriere. Det centrale er, at du har en stor selvstændighed og mod på en stejl læringskurve.
Det er et krav, at du har et højt skriftligt og mundtligt niveau i dansk og engelsk, da der undervejs kan komme dialog med udenlandske leverandører.
Vi ser gerne, at du:
Der er god mulighed for udvikling i rollen over tid, hvor du på sigt bl.a. vil kunne bidrage til at drive egne projekter på tværs af virksomheden, tage ejerskab over indgåelse af aftaler med leverandører samt håndtere den efterfølgende kontraktstyring.
Du vil indgå i en afdeling, hvor fokus ligger på, at vi lykkedes sammen som et team. Her får du mulighed for at bruge din viden og kompetencer til at løse udfordringer og skabe forbedringer, og hvor der samtidig er plads til, at du løbende kan udvikle dine kompetencer. Vores afdeling er kendetegnet ved seriøsitet og ambitioner kombineret med en god portion humor og omsorg for hinanden. Hver dag arbejder vi på at udvikle os og skabe positive forandringer, og du får rig mulighed for at påvirke udviklingen, da vi tror på, at tillid er forudsætningen for, at mennesker trives og vokser.
Om os:
Vores Elnet er en del af Energi Fyn-koncernen, som er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om os her.
Vil du med på holdet? Send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.