Brænder du for grej og har du erfaring med indkøb, planlægning og leverandørkontakt?
Måske har du tidligere været soldat eller også er du spejder, jæger eller en berejst outdoor enthusiast som har styr på forskellen mellem Polartec og merinould, ved hvornår G-LOFT er bedre end dun, og kender betydningen af IRR-behandling eller MOLLE-kompatibilitet?
Så er det dig, vi leder efter som indkøber med produktkendskab og planlægningsansvar hos GrejFreak.dk. 🚀🚀
🏕️ Om jobbet:
Med over 20.000 varenumre og flere hundrede brands har vi brug for en struktureret og erfaren indkøber, der kan tage ansvar for både daglige genbestillinger og planlægning 6–12 måneder frem. Du bliver en vigtig del af vores indkøbsteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre høj leveringssikkerhed, et stærkt sortiment og godt købmandskab.
🔧 Dine opgaver bliver blandt andet:
Disponering og genbestilling af varer i tæt samarbejde med det øvrige team, og du refererer direkte til den ene af de to medejere og direktører, Kristian Juel Rasmussen.
Planlægning og forecast af sæsonindkøb (Spring/Summer og Fall/Winter)
Opfølgning på ordrer, leveringstider og restordrer
Håndtering af større kunder, med særlige behov og indkøb af specialprodukter
Deltagelse i leverandørmøder og produktvurdering
Vareoprettelse og opdatering af stamdata i vores systemer
Koordinering med e-commerce, marketing, produktudvikling, kundeservice og lager
✅ Vi forestiller os, at du:
Har minimum 2 års erfaring med indkøb fra en handels-, grossist- eller e-commerce virksomhed
Har en relevant uddannelse – fx professionsbachelor i international handel, supply chain, e-handel eller lignende.
Har kendskab til og interesse for produkter inden for militær, jagt og/eller outdoor
Er struktureret, proaktiv og trives med ansvar
Kan arbejde selvstændigt og kommunikere professionelt med både danske og internationale leverandører
Behersker Excel og generelt trives med forskellige IT systemer (hvis du ydermere har erfaring med Shopify og BI systemer er det et plus).
🧩 Du bliver en del af:
Hos GrejFreak.dk bliver du en del af et team med højt humør og højt tempo. Vi er +25 medarbejdere fordelt på indkøb, e-com, kundeservice, marketing, økonomi og lager – og vi arbejder alle for at sikre kunderne det bedste grej på markedet, #KunDetFedeGrej. Vi har kontor, butik og lager i Viby J, og vi har gang i både salg til B2C, B2B og B2G.
Vi har i dag primært europæiske og amerikanske leverandører, men ønsker på sigt at øge vores samarbejde med producenter i Asien ifm. private label – en retning, du som indkøber også kan få mulighed for at bidrage til.
🍕 Hvad vi tilbyder:
En selvstændig og vigtig rolle i en ambitiøst virksomhed
En hverdag med både driftsopgaver og strategisk planlægning
Masser af godt grej, god sparring og gode kollegaer
Mulighed for hjemmearbejdsdage.
Mulighed for at deltage i frokostordning, samt gratis kaffe, te og frugt
En arbejdsplads med sociale arrangementer
En virksomhed i vækst – hvor du kan få indflydelse og ansvar
Løn forhandles individuelt ud fra erfaring.
📍 Praktisk:
Arbejdssted: Gunnar Clausens Vej 58, 8260 Viby J
Ansættelse: Fuldtid
Opstart: Efter aftale – vi venter gerne på den rette kandidat
Ansøgning: Send CV og ansøgning til HR@GrejFreak.dk