Brænder du for at formidle og undervise klinisk personale, og kan du motivere og udvikle mennesker? Kan du læse et læringsrum og skabe forandring for den enkelte uanset position og faglighed? Og kan du samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere og samtidig arbejde selvstændigt i den fælles opgave, vi har med at implementere fælles beslutningstagning? Så læs videre”.
Som en del af vores implementeringsmodel SDM:HOSP, vil dit primære fokus i rollen være uddannelse af ledere og sundhedsprofessionelle. Som en del af vores ”train-the-trainers” koncept, vil du særligt skulle varetage undervisningen på vores kursus ”
Uddannelse af undervisere i fælles beslutningstagning”. På dette kursus uddanner vi sundhedsprofessionelle til selv at kunne underviser kolleger i egen afdeling. Derudover skal du, sammen med dine kolleger i Center for Fælles Beslutningstagning, varetage implementerings- og forankringsopgaver, samt være medudvikler på centerets fremtidige kursustilbud.
Du har erfaring med undervisning og facilitering af workshops eller lignende. Måske har du endda allerede erfaring med at undervise i fælles beslutningstagning. Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig baggrund eller tilsvarende erfaring inden for sundhedsvæsenet. Du ansættes i Center for Fælles Beslutningstagning, der har til huse på Vejle Sygehus. Der må forventes rejsedage i forbindelse med undervisning.
Opgaverne vil blandt andet omfatte: - Undervise i fælles beslutningstagning, herunder Uddannelse-af-underviser kurser, lederkurser, facilitering af workshops og oplæg – lokalt, regionalt og nationalt
- Rådgive og sparre med kliniske undervisere som har til opgave at undervise egne kolleger
- Administrative opgaver knyttet til kursusaktivitet og øvrige centeraktiviteter
- Udarbejder analoge og digitale undervisningsmaterialer
- Omsætte strategier i forbindelse med den nye sundhedsreform, der understøtter implementering af fælles beslutningstagning på tværs af det primære og sekundære sundhedsvæsen
- Samarbejde med sundhedsprofessionelle på alle niveauer
- Planlægge og afholde og temaeftermiddage, webinarer og anden type formidling om fælles beslutningstagning
- Indgå i udviklingsprojekter i Center for Fælles Beslutningstagning
- Indgå i øvrige implementeringsopgaver fx udvikling af beslutningsstøtteværktøjer og være ansvarlig på implementeringsopgaver i de enkelte afdelinger
Din baggrund og kompetencer Der kan være mange veje til jobbet, men kan du nikke genkendende til nedenstående, er du godt på vej.
- Du har solid erfaring med at planlægge og facilitere undervisning, workshop og læringsprocesser
- Du har en sundhedsfaglig baggrund eller tilsvarende erfaring indenfor sundhedsvæsenet
- Du har indsigt i klinisk praksis, og kan bruge dette i din undervisning og rådgivning til samarbejdspartnere
- Du kan både have erfaring fra det primære og sekundære sundhedsvæsen
- Du har kendskab til fælles beslutningstagning og beslutningsstøtteværktøjer og/eller patient-pårørende samarbejde eller lign.
- Du har måske erfaring med patient- og pårørende samarbejde, og evner at inddrage dette i din opgaveløsning
- Du har en uddannelse på minimum bachelorniveau, dog vil det være en fordel, hvis du har anden opkvalificerende uddannelse – det kan fx være en master, kandidat eller anden uddannelse/kursus inden for projektledelse, procesfacilitering eller lignende
- Du har er solidt fagligt fundament og forstår at stå fast, samtidig med at du er god til at samarbejde og søge solide løsninger.
- Du er kreativ og innovativ, og forstår at omsætte dette til undervisningsforløb og undervisningsmateriale
- Du besidder stærke samarbejdsevner og kan samarbejde med vores interessenter
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med en hverdag, hvor du både møder ind på kontoret og er ude på opgaver i marken i det danske sundhedsvæsen lokalt, regionalt og nationalt
Du kan selvfølgelig dokumentere relevant erhvervserfaring inden for de beskrevne felter.
Nøgleinformationer om afdelingen Center for Fælles Beslutningstagning arbejder med en praktisk tilgang til fælles beslutningstagning, og vores opgave er at forske i og implementere fælles beslutningstagning.
I hjertet af centeret på Vejle Sygehus er vi ca. 20 medarbejdere, som alle arbejder med fælles beslutningstagning i relation til forskning og implementering. Vi har samarbejdspartnere i hele Danmark.
For mere information se
www.cffb.dk Ansøgningsfrist, tiltrædelse og samtaler Ansøgningsfrist tirsdag d. 6. januar med tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale. Vi afholder første ansættelsessamtale d. 13. januar og en evt. anden samtale 16. januar. Inden en eventuel samtale, får du tilsendt en case, som samtalen tager udgangspunkt i. Det er ikke muligt at deltage online i samtalen.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte funktionsleder for implementeringsteamet i Center for Fælles Beslutningstagning, Stine Berg på tlf.: 21 35 45 29.