Imødekommende og serviceorienteret frontmedarbejder til Jobcenter Favrskov

fuldtid
Imødekommende og serviceorienteret frontmedarbejder til Jobcenter Favrskov
  • Job og Udvikling
  • Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten
Er du udadvendt, hjælpsom og brænder du for at yde den bedste service til kommunes borgere og virksomheder? Trives du i et åbent kontormiljø, hvor du fungerer som den første kontakt for borgere, der henvender sig i jobcenteret? Er du i stand til at navigere i en varieret arbejdsdag med opgaver, der veksler mellem administrative opgaver, lettere praktiske opgaver og kontakt til borgere og virksomheder? Så er stillingen hos Jobcenter Favrskov måske lige noget for dig!

Vi søger en administrativ frontmedarbejder, som vil:
  • sikre en smidig og effektiv daglig drift omkring betjening af borgere og virksomheder, der henvender sig fysisk eller telefonisk til jobcenteret.
  • arbejde selvstændigt med en varieret opgaveportefølje, som kræver samarbejde med både kollegaer og ledere på tværs af jobcenteret og andre afdelinger i Job og Økonomi.
  • være fleksibel og løsningsorienteret i en varieret hverdag, som kræver overblik og opmærksomhed på de mange aktiviteter, der foregår i Jobcenteret.

En målsætning i Arbejdsmarkedsområdets arbejdsmarkedsstrategi er at forbedre og udvikle servicen over for borgere og virksomheder. Som frontmedarbejder er det derfor vigtigt, at du er venlig og professionel i din skriftlige og mundtlige kommunikation, og at du har lyst til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at borgere og virksomheder er tilfredse med vores arbejde i jobcenteret.

Som administrativ frontmedarbejder vil du indgå i et tæt samarbejde med din nærmeste kollega, som sammen med dig varetager frontopgaven. Du vil også komme til at arbejde sammen med jobcenterets øvrige administrative medarbejdere, sagsbehandlere, jobkonsulenter og ledergruppen på tværs af jobcenteret.

Dine opgaver
  • Betjene borgere og virksomheder, samt hjælpe kollegaer og ledergruppen.
  • Administrative opgaver i form af fx fakturabehandling og fakturaudarbejdelse via OPUS.
  • Befordringsudbetaling via KY.
  • Oprette nye medarbejdere i IT- og lønsystemer, samt indberetning af sygefravær m.m.
  • Konteringsopgaver og varebestilling
  • Oprydning og opfyldning i mødelokaler, på depoter og i frontområdet.
  • Opgavefordeling til fleksjobteam, samt skriftlig og telefonisk opfølgning på borgere ansat i permanente fleksjob.
  • Samarbejde med andre afdelinger og bidrage til den fælles opgaveløsning på arbejdsmarkedsområdet.
  • Behandling af aktindsigter.

Dine kvalifikationer
  • Du har stærke samarbejdskompetencer, er serviceminded og kan godt lide at have dialog med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du er engageret og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
  • Du har overblik, tager ansvar og har interesse for digital udvikling.
  • Du er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • Du har en relevant uddannelse (fx kontoruddannelse) eller erfaring fra lignende stilling.

Vi tilbyder
  • et spændende job med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et selvstændigt job med brede samarbejdsflader, både internt og eksternt
  • et onboardingprogram med løbende oplæring og sparring fra dygtige kollegaer og ledere
  • en velfungerende organisation og et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde, resultater og udvikling.

Stillingen er forankret i Job og Udvikling, som er afdelingen for integration, kontanthjælp, fleksjob, ressourceforløb, pension og det rehabiliterende team. Afdelingen består af 47 ambitiøse og fagligt dygtige medarbejdere, som varetager beskæftigelsesindsatser, ydelsesopgaver og administrative opgaver. Du vil blive en del af et lille administrativt team sammen med én anden kollega. Du vil få brede samarbejdsflader på tværs af jobcenterets øvrige medarbejdere og ledergruppe.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling 37 t. ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Mandag den 24. marts 2025.

Ansættelsesproces / ansættelsessamtale
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 27. marts 2025, og eventuelt også fredag den 28. marts 2025.

Forventet ansættelsesdato er den 1. maj 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Job og Udvikling Laila Brandt Dyrbye, mail ldyr@favrskov.dk eller tlf. 89 64 42 65 / 23 48 18 35.

Søg jobbet
Vi beder dig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket i siden.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Log ind