Vi udvider i Housing First og søger derfor tre nye medarbejdere til vores specialiserede ICM bostøtteindsats for tidligere hjemløse borgere. Den ene af stillingerne er et barselsvikariat på 9 måneder med mulighed for forlængelse. ICM er en del af Københavns Kommunes Housing First-tilbud, som også omfatter boligrådgiverene, CTI, Ungeindsatsen, koordinerende rådgivere, Modificeret ACT og ACT. Alle indsatserne har det fælles formål at understøtte særligt udsatte borgere i overgangen fra hjemløshed til egen bolig og i fastholdelsen af denne. Housing First-metoderne arbejder helhedsorienteret og individuelt med afsæt i en recovery og rehabiliterende tilgang.
ICM-metoden er en langvarig tidsubestemt indsats. Borgere, der tilknyttes ICM, er kun i ringe udstrækning i stand til at benytte eksisterende tilbud. ICM tilbyder borgerne en individuel social og praktisk støtte, som tager afsæt i borgerens behov, håb og drømme for eget liv, og ud fra dette understøttes den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og en større kobling til det almindelige samfundsliv. Borgere, der er indstillet til ICM kan have misbrug og psykiatriske problematikker.
Som ICM-medarbejder samarbejder du tæt med bl.a. sagsbehandler, rusmiddelbehandling, psykiatri, hospital, læge, jobcenter, hjemmepleje, Kriminalforsorgen og frivillige organisationer.
Læs evt.
ICM-metodemanual til anvendelse på hjemløshedsområdet | Social- og Boligstyrelsen Lidt om dig - du har en relevant socialfaglig uddannelse
- du går med stor lyst ind i arbejdet med mennesker, der er socialt udsatte – borgere, der over længere tid har været hjemløse og borgere, der har været på institution og herberg
- du er personligt og fagligt rustet til at arbejde med borgere i særligt sårbare positioner
- du har erfaring med målgruppen og kan samarbejde om at forbedre muligheder og livskvalitet på borgerens præmisser og dermed understøtte borgerens recoveryproces
- du har en nysgerrighed for borgernes liv og ønsker for fremtiden
- det er en fordel, hvis du har kendskab til byens tilbud til hjemløse, beskæftigelse, aktivering, rusmiddelbehandling m.m.
- du kan se vigtigheden i at arbejde tæt sammen med samarbejdspartnere, frivillige organisationer, fritidstilbud, væresteder og andre, som kan være vigtige i den enkelte borgers liv og trivsel i egen bolig
Dine arbejdsopgaver bliver at - hjælpe borgeren med at skabe sig et – for borgeren – meningsfyldt liv i egen bolig
- støtte borgeren til et selvstændigt liv
- samarbejde med borgeren om indholdet af bostøtte
- afprøve borgerens ønsker og ideer for fremtiden
Vi ser gerne, at du - har erfaring med begreberne recovery og rehabilitering og kan omsætte dette til handling i arbejdet med borger – vi tilbyder uddannelse i recovery
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og i borgerarbejdet møder borgeren med tillid, accept og respekt
- har erfaring med at arbejde med særligt udsatte borgere
- kan strukturere og planlægge din arbejdsdag på en effektiv måde
- har gode samarbejdsevner og kan se potentialerne i at samarbejde med andre aktører på udsatte området
- trives i et varieret og til tider uforudsigeligt arbejdsmiljø
Vi tilbyder - et udfordrende og afvekslende arbejde, hvor dagene sjældent ligner hinanden
- en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor frihed i arbejdet, og hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt
- en kollegagruppe, som udviser stor omstillingsparathed i arbejdet og hjælpsomhed overfor hinanden
- faglig mangfoldighed, hvor vi hver især bidrager med kompetencer til det fælles arbejde
- motion i arbejdstiden – vi er bydækkende og cykler mellem opgaverne
- du bliver en del af det nye Housing First tilbud, hvor flere indsatser for tidligere hjemløse borgere er blevet samlet under et tag, og som er i rivende udvikling
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – dog ikke efter overenskomst for akademikere. Aflønning er indenfor rammerne af lokal løndannelse. Arbejdstiden er i dagtimerne, dog forventes det, at der udvises fleksibilitet med hensyn til sene møder.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingerne er til besættelse 1. december 2025.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere? Hvis du ønsker yderlige oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens Bang Sørensen på 26 37 55 62.
Søg via linket senest søndag den 28. september 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 44.