Hyllehøj Børneunivers søger en helhjertet, faglig og specialpædagogisk kompetent lærer til stilling i vores mellemform ”Pusterummet”

fuldtid
Hyllehøj Børneunivers søger en helhjertet, faglig og specialpædagogisk kompetent lærer til stilling i vores mellemform ”Pusterummet”
”Pusterummet” er skolens mellemform og er et tilbud til de af skolens elever, som af forskellige årsager har brug for et alternativ til en hel skoledag i almenklassen. Mellemformen tilgodeser, at vi kan tilrettelægge den enkelte elevs samlede undervisningstilbud således, at eleven modtager undervisning i såvel almenklassen samt i et specialpædagogisk miljø. I mellemformen er der færre elever i læringsmiljøet i hele eller dele af undervisningstiden, og vi arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv omkring trivsel, sociale kompetencer og undervisning.
Alle elever i Pusterummet er tilknyttet en almenklasse, og fokus er på at ruste eleverne til at kunne deltage mest muligt i klassefællesskabet.

Hyllehøj Børneunivers ligger i et naturskønt område i udkanten af Middelfart. Skolen og børnehaven har 450 dejlige børn.
Vi er en udviklingsorienteret skole og blev i september 2022 certificeret som UNICEF rettighedsskole, som den første skole i Middelfart. Endvidere har vi et tæt samarbejde med Musikskolen.
I Hyllehøj Børneunivers ønsker vi at skabe gode rammer, hvor der både er tryghed, trivsel og udfordringer for alle, og hvor gode inkluderende læringsfællesskaber, engagement, glæde og kvalitet er vigtige elementer i hverdagen

Vi kan tilbyde:
  • En god arbejdsplads med engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø.
  • En udviklingsorienteret skole – hvor trivsel, faglighed, inklusion og dialog er bærende elementer.
  • Imødekommende og nysgerrige børn, som bærer forskellige udfordringer med sig.
  • Et skolemiljø, der er præget af et stort engagement, loyalitet og humor.
  • Muligheden for at være med til at skabe retning og udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på indhold, struktur og metoder i dit daglige arbejde.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har specialpædagogiske kvalifikationer og erfaringer.
  • Er en stærk holdspiller, der formår at arbejde selvstændigt såvel som at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde.
  • Er fagligt didaktisk velfunderet og kan skabe mulighed for læring for elever på alle niveauer.
  • Er positiv, anerkendende og nysgerrig og kan bidrage med en stor grad af nærvær, humor og entusiasme.
  • Formår at skabe gode relationer, samt lægger vægt på den gode kommunikation med elever, kolleger og forældre, hvor du er autentisk og tydelig.
  • Er mangfoldig og mestrer at samarbejde på adskillige niveauer med forskellige faggrupper
  • Tager afsæt i low-arousal og har en tro på, at børn altid gør det rigtige, hvis de kan.
  • Altid har den enkelte elevs potentiale for læring og udvikling fagligt såvel som personligt og socialt for øje.
  • Er omstillingsparat og fleksibel i en afvekslende hverdag, som kræver en høj grad af struktur og rammesætning, og hvor elevernes dagsform er afgørende for praksis.
  • Har lyst til at udvikle dig sammen med det eksisterende team.

Du vil få en alsidig dagligdag og blive en del af en velfungerende skole, hvor du vil få mulighed for at være med til at præge skolen fremadrettet.

Stillingen er fast og på 37 timer.

Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte skoleleder Tanja Kristensen på telefon 20452374 eller koordinator Line Larsen på telefon 60156168. Send gerne en SMS.
Du kan finde flere oplysninger om skolen på: Hyllehøjskolen
Ansøgningsfrist:
6. november 2025
Samtalerne forventes at blive afholdt d. 12 november.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse 1. januar 2026
I henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

Log ind