Hyldgårdsskolen i Ikast søger en dansk-, musik- og idrætslærer

fuldtid
Hyldgårdsskolen i Ikast søger en dansk-, musik- og idrætslærer
  • Ikast-Brande Kommune
  • Hyldgårdsallé 9, 7430 Ikast

Hyldgårdsskolen i Ikast søger en dansk-, musik- og idrætslærer – fast stilling på fuld tid

Har du hjerte for elever i indskoling og mellemtrin? Brænder du for dansk, musik og idræt Er du en dygtig klasserumsleder og stærk i relationsarbejdet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Hyldgårdsskolen. 

Da en af vores dygtige lærere har søgt nye udfordringer, søger vi en lærer med stærke kompetencer inden for dansk, musik og idræt (piger) i indskoling og mellemtrin. Andre fag og faglige interesser kan også indgå – måske har du noget du brænder for? Så skal vi nok få det bragt i spil. 

På Hyldgårdsskolen er vi organiseret med et meget tæt teamsamarbejde på de enkelte årgange, og der er derudover et tæt samarbejde i afdelingen omkring den årgang, du bliver tilknyttet. Du skal derfor trives i en stærk samarbejdskultur.

Vi byder dig velkommen til en arbejdsplads med

  • Højt til loftet
  • Skønne børn
  • Engagerede kollegaer

Du er som vores nye kollega, uddannet lærer og fagligt velfunderet – både når det kommer til fag, relationsarbejde og klasserumsledelse. Vores hverdag kræver, at du kan rumme en mangfoldig børneflok med vidt forskellige forudsætninger, som alle skal kunne opleve sig som en del af et fællesskab. Du brænder for at møde hvert enkelt barn lige netop der, hvor det kan udvikle sine potentialer. Vi forventer, at du er omstillingsparat, kan kommunikere tydeligt til børn og forældre, samt samarbejde med forskellige typer mennesker og faggrupper. Vi kan godt lide nytænkning og gode ideer, samt et synligt engagement.

Hyldgårdsskolen er en afdelingsopdelt skole med 605 elever, placeret i den sydlige del af Ikast by og tæt på motorvejen. Vi arbejder med inkluderende fællesskaber og med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor der er en forståelse af, at nogle børn har brug for en hestesko, for at kunne indgå på lige fod med kammeraterne. Du skal derfor være indstillet på at arbejde i et klassemiljø med mange forskellige elevforudsætninger.

Stillingen er på fuld tid, og med tiltrædelse snarest muligt – og senest d. 1. marts. Hvis du er nysgerrig, har et ønske om at besøge os, eller har spørgsmål, så kontakt skoleleder Tine Sax på tlf. 53 64 46 35.

Du kan få et indtryk af hvad vi er for en størrelse på skolens hjemmeside, så kig endelig forbi den (https://hyldgaardsskolen.aula.dk/) eller skolens officielle Facebook-side (https://www.facebook.com/hyldgaardsskolen)

Vi ser frem til at møde dig, så send os en ansøgning senest søndag d. 25. januar 2025.  Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 27. januar. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale, og der indhentes børne- og straffeattest ifm. ansættelsen. 

Log ind