Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi er Søgårdsskolen!
Et stærkt, inspirerende, udviklende og sjovt fællesskab af lærere, pædagoger, psykomotoriske terapeuter og pædagogmedhjælpere, som kærrer sig for vores elever og hinandens trivsel. Her er vi en relationel gruppe bestående af fagligt kompetente kollegaer.
Vi gør os umage med et højt ambitionsniveau, hvor der i tryghed er plads til diskrepans og udvikling.
Eleverne på Søgårdsskolen er "her for at blive til nogen og noget". Vi er nysgerrige og undersøgende på hvad der ligger bag enhver adfærd.
Vi tror på, at vores elever gør det så godt de kan, og det er vores ansvar som professionelle at skabe en relationel ramme, hvor den enkelte elevs leg, læring og trivsel er i centrum. Vi tror på, at dem der tager ansvar, påvirker muligheden for udvikling hos hver enkelt elev.
Sådan bliver din hverdag – tæt på ét barn
Din hverdag begynder ikke nødvendigvis i et klasselokale, men med at forberede dig sammen med din faste kollega: I er to pædagoger omkring én elev – en 10-årig dreng, der har behov for særlig og vedvarende tæt støtte. I vil primært være tilknyttet denne elev, men vil også være en del af et eksisterende team- og klassefællesskab, hvor der vil være rum og plads til ugentlig sparring og meningsudveksling.
Drengen er non-verbal og har brug for tæt støtte hele dagen igennem, samt hjælp til personlig pleje. Samtidig viser han potentiale for at kunne bruge alternativ kommunikation – fx PODD-bog eller kommunikationsmaskine. Det bliver en central del af dit arbejde at støtte ham i at udtrykke sig, blive forstået og at forstå verden omkring sig.
Du støtter ham gennem hele dagen – både i læringssituationer, i pauser og med struktur i overgange. Det kræver nærvær, tålmodighed og evnen til at aflæse hans signaler og dagsform.
Sammen med dine kollegaer planlægger og justerer I rammerne, så de matcher hans behov. Det betyder, at jeres dag kan bestå af små, overskuelige aktiviteter, pauser i trygge omgivelser og øvelser i sociale eller motoriske færdigheder.
Undervejs arbejder du tæt sammen med forældre, ledelse og PPR, og du dokumenterer og reflekterer over indsatsen, så den hele tiden tager udgangspunkt i elevens udvikling.
Du får desuden et struktureret on-boardingforløb med mentor, kollegial sparring og lederstøtte – og selvfølgelig kompetenceløft i Studio III og skolens generelle pædagogiske grundlag.
Lidt om os
Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole og består af 108 børn og unge fra børnehaveklasse til 10. klasse, fordelt på fire matrikler.
Vi arbejder teambaseret og tværfagligt – og det er ikke bare noget, vi siger. Hos os er samarbejdet med kollegaer og PPR en integreret del af hverdagen, og du vil opleve at blive mødt som en vigtig fagperson, både i dit team og i hele organisationen.
Vi prioriterer faglig udvikling højt og tilbyder både mentorordning, efteruddannelse og faste timer til teamforberedelse.
I Gentofte Kommune har vi besluttet, at alle ansatte har indflydelse på arbejdsrammerne, læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/ og lær Gentoftes jobløfte at kende.
”Man står aldrig alene her – selv i komplekse situationer bliver vi ved med at støtte hinanden og lede efter nye veje. Det giver både ro og faglig stolthed.”
– Pædagog på Søgårdsskolen
Lidt om det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.