Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Udviklingscenter for Børn og Familier søger tre husassistenter til hhv. døgnafdelingerne Elvergården og Børne- og Familiehusene med forventet tiltrædelse 1. juli og 1. august 2025. Der er tale om 30 timers stillinger.
Vi søger kvalificerede medarbejdere, der finder energi i arbejdet med at skabe mening og muligheder for udsatte børn og unge. Som kan se mening i at skabe et så hjemligt miljø som muligt, også når arbejdet indimellem er udfordrende og kræver refleksion i et tæt samarbejde med kollegaer, pædagoger og lærere.
Motiveres du af gode kollegaer med energi med plads til humor og et smil? Så er det måske dig vi leder efter.
Du vil blive en del af en servicegruppe på 6 medarbejdere fordelt i afdelingerne. Den udviklingsorienterede tilgang til arbejdet bygger på Mentaliseringsbaseret miljøterapi. Der er tilknyttet ekstern supervisor i forhold til Mentalisering.
Husassistenten skal i tæt samarbejde med afdelingen og andet servicepersonale varetage huslige funktioner, samt lejlighedsvis vikariere for andre i servicegruppen.
Husassistenten må være indstillet på at indgå i dele af husets rytme herunder deltagelse i måltider, madlavning, tøjvask, rengøring og deltagelse i særlige arrangementer.
Det tilstræbes, at miljøet i huset i vid udstrækning fungerer som et stabilt og støttende hjem for husets børn. Det er derfor vigtigt, at vores kommende medarbejdere er fleksible og serviceminded og har et godt blik for, hvad der er behov for at få gjort i huset, hvad der skaber stemning, ro og tryghed for børnene. Der kan være perioder, hvor husassistenten indgår i særlige støttefunktioner for nogle børn.
Om Udviklingscenter for Børn og Familier:
Udviklingscenter for Børn og Familier, UBF er en del af Næstved Kommunes samlede specialtilbud for særligt udsatte børn og unge. UBF breder sig over en familiekompenserende forebyggende dagforanstaltning, 4 døgnafdelinger, Elvergården, Ladbyhus og Børne- og Familiehusene, Skolen Ved Åsen samt Familieplejen.
Målgruppe:
Der er tale om børn, hvor en målrettet og intensiv mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk indsats er påkrævet. Børnene er normaltbegavede drenge og piger i alderen 0 – 18 år fordelt på afdelingerne, som på grund af tidlige følelsesmæssige frustrationer og omsorgssvigt og traumer inden for de første leveår, har udviklet omfattende tilknytningsforstyrrelser.
Arbejdstider:
Stillingerne har et gennemsnitlig ugentligt timetal på 30 timer.
Arbejdstiderne ligger morgen- og dagtimerne og er afstemt i forhold til husets rytme.
Der kan lejlighedsvis være behov for ændringer i forhold til særlige arrangementer.
Aftenarbejde kan forekomme i begrænset omfang.
Vi tilbyder:
Kvalifikationer:
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst samt dokumenterbare kvalifikationer der retter sig mod opgaverne.
Tiltrædelse: 1. juli eller 1. august 2025.
Arbejdstid pr. uge: 30 timer pr. uge
Ansøgningsfrist: mandag den 2. juni 2025.
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 24
Vil du vide mere: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Eller gå ind på vores hjemmeside www.ubfnaestved.dk
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.