Vi søger en ny kollega til vores rengøringsteam. Du skal sammen med to kollegaer sikre, at plejehjemmet er pænt og rent. Vi gør rent i beboernes lejligheder og i samtlige fællesarealer.
Stillingen er på 25 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. september 2025.
Kildebakken Plejehjem er Haderslev Kommunes demensplejehjem. Her bor 52 beboere i 6 bo-enheder. Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af social- og sundhedshjælpere/-assistenter, økonoma, ernæringsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, rengøringsteam og administrative medarbejdere. Vi uddanner social- og sundhedshjælper/-assistent elever. Vi er en arbejdsplads med fokus på at bevare og udvikle vores gode arbejdsmiljø, hvor vi vægter imødekommenhed, hjælpsomhed og ansvarlighed.
Som husassistent kommer du især til at samarbejde tæt med de to kollegaer i rengøringsteamet. Vi forventer også, at du har lyst til at være en del af det tværfaglige samarbejde, hvor vi sammen skal sikre en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne. Vi lægger vægt på, at du som en del af teamet har øje og sans for det æstetiske i afdelingerne. Vi vil gerne, at der både er rent og pænt.
Vi søger en kollega, som:
• kan tage ansvar for, at der er rent i huset. Har overblik, kan prioritere opgaverne og kan være fleksibel
i din måde at udføre opgaverne på
• er mødestabil og ansvarsbevidst
• er ordensmenneske og pligtopfyldende
• bidrager med et åbent og positivt sind og har en anerkendende tilgang i måden at kommunikere
og være sammen med andre på.
Vi tilbyder:
• Introduktion og individuel oplæring
• Gode og engagerede kollegaer
• En arbejdsplads med afvekslende og meningsfuldt arbejde
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der kan fremvises en acceptabel straffeattest.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingerne hos koordinator for køkken og rengøring Gitte Aabling, giaa@haderslev.dk , telefon 40 41 24 42 eller hos plejehjemsleder Kirsten Raun Østergaard, kira@haderslev.dk, telefon 74 34 70 50.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 13. juni 2025, kl. 8.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. juni 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.