Husassistent søges til Tirsbækgård

fuldtid
Husassistent søges til Tirsbækgård
  • Tirsbæk Bakker
  • Juulsbjergvej 30, 7120 Vejle Øst
Vil du være med til at præge børns gode madvaner, gøre dem madmodige og være en del af et stærkt team som laver sund grøn mad i skønne omgivelser, så er Tirsbækgård måske stedet for dig.

Om jobbet
Tirsbækgård søger en madglad og selvstændig, husassistent, som har mod på at hjælpe til i vores køkken i tæt samarbejde med den kostansvarlige.
Maden på Tirsbækgård laves bæredygtigt og økologisk og tager udgangspunkt i årstiderne. Børnene bliver inddraget i madlavningen som en del af principperne ”fra bord til jord” og ”madmodighed”
Ud over madlavning vil daglig rengøring og opvask være en del af funktionen, samt børnetimer kan forekomme.

Det ugentlige timetal er 30-37 timer – skriv evt. ønske til timetal.

Om os
Tirsbækgård er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe i det naturskønne område, Tirsbæk Bakker. Institutionen stod færdigbygget i marts 2021. Vi har på nuværende tidspunkt 150 børn i alderen 0-6 år. Børnene er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5 – ca. 4 år og De ældste børn 4 – 6 år. Grupperne i de forskellige afdelinger ligger i forlængelse af hinanden. Hver afdeling har et fællesrum med små legemiljøer. Vi har et dejligt lyst hus med udsigt til skov og sø. Der er tilknyttet et fælleshus/festsal til institutionen, som vi i dagtimerne kan bruge sammen med børnene til motorik o.lig.

Profilen for institutionen er et fokus på natur og bæredygtighed, derfor prioriteres udeliv og klimavenlig mad højt.

Vi forventer af dig
  • At du har interesse for ernæringsrigtig mad til børn i alderen 0-6 år
  • At du kan arbejde selvstændigt og stå for ansvaret i køkkenet når den kostansvarlige ikke er til stede
  • At du har interesse for madlavning og bagning (erfaring er ikke nødvendigvis et krav, men vigtigt med lyst til at lære og interesse for madlavning)
  • At du er initiativrig, iderig, motiveret og engageret
  • At du er fleksibel, omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
  • At du er positiv og har et godt humør

Vi tilbyder dig
  • En alsidig hverdag hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En arbejdsplads med barnet i centrum
  • Fokus på faglighed og udvikling
  • En arbejdsplads med en god omgangstone hvor trivsel prioriteres højt
  • En ledelse der værdsætter nye initiativer
  • Fantastiske omgivelser i et meget natur smukt område
  • Rigtig gode fysiske rammer

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 30-37 timer
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn

Ansøgningsfrist
29. juli 2025

Samtaler forventes afholdt
Der holdes samtaler løbende

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Marianne Højberg på telefon 21 39 95 30 eller mail mahan@vejle.dk

Vi viser gerne interesserede kandidater rundt i institutionen. Derfor er du velkommen til at booke en rundvisning og opleve Tirsbækgård, der er bygget efter de sidste nye pædagogiske tanker.

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind