Husassistent søges til Præhospital Syd – Fleksjob

fuldtid
Husassistent søges til Præhospital Syd – Fleksjob
  • Præhospital Syd
  • Lille Tornbjergvej 30, 5220 Odense
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst husassistent til at varetage en række praktiske og daglige opgaver, der sikrer, at vores arbejdsplads fremstår indbydende, ren og velfungerende.



Om stillingen

Som husassistent vil du få en vigtig rolle i at skabe en behagelig og præsentabel hverdag for både medarbejdere og gæster i vores administration. Opgaverne vil primært være af praktisk karakter og foregå i vores fællesområder, mødelokaler og køkken.



Dine primære arbejdsopgaver

  • Aftørring og oprydning i køkkenområder og mødelokaler
  • Sikre, at mødelokaler altid fremstår præsentable
  • Tømme og rengøre opvaskemaskiner
  • Rengøring af kaffemaskiner
  • Opfyldning af kaffe, te, servietter m.m. i køkken og mødelokaler
  • Lejlighedsvis rengøring af køkken herunder køleskabe, skuffer og skabe
  • I samarbejde med receptionist, sørger du for at lagre er ryddelige, samt holder øje med hvornår der skal bestilles varer.
  • Køre ærinder – aflevering af pant m.m.
  • Vask af viskestykker og klude
Vi ser gerne, at du:

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har sans for detaljer
  • Er god til at arbejde sammen med andre og trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Har erfaring fra lignende stilling – gerne fra køkken, kantine eller rengøring
  • Er serviceminded og har et godt overblik
  • Taler og forstår dansk
Herudover er det et plus, hvis du har hygiejnebevis.



Vi tilbyder:

Stillingen er på 7,5 timer om ugen, fordelt på 3 dage. Vi forestiller os mandag, onsdag og fredag. Du vil blive en del af afdelingen HR og Administration, hvor vi sidder 14 kollegaer, der arbejder med områder inden for blandt andet jura, kommunikation, arbejdsmiljø og HR. Herudover vil du få en bred snitflade med de andre kollegaer i resten af administrationen. Du får reference til Chef for HR & Administration Helle Normann.

Vores administration holder til på Lille Tornbjergvej i Odense, hvor vi sidder ca. 60 medarbejdere. En gang månedligt rengøringsopgaver i vores uddannelseslokaler på Kildemosevej i Odense.



Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for husassistenter. Løn forhandles af den faglige organisation ud fra din erfaring og dine personlige kvalifikationer.

Opstart hurtigst muligt og helst 1. juli 2025



Vil du vide mere?
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for HR og Administration Helle Normann på tlf. 2131 3557 eller på hnormann@ambulancesyd.dk



Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 8. juni 2025 og vi forventer at holde samtale d. 16. juni 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Log ind