Er du typen, der elsker orden i køkkenet, kan få maden til at tage sig godt ud på fade, og holder af at skabe rammer, hvor andre trives? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi er et dagtilbud med ca. 55 børn fordelt på både vuggestue og børnehave. Hos os spiller måltiderne en vigtig rolle – det er små åndehuller i løbet af dagen, hvor børnene samles, finder ro og mærker fællesskabet. Maden kommer udefra – nærmere bestemt fra Fru Hansens Kælder – og din opgave bliver at sikre, at den serveres med omtanke og kærlighed.
En af vores værdier er selvhjulpenhed, det betyder at børnene kommer ud i køkkenet efter mere mad. Det er vigtigt at du formår at møde børnene på en positiv og guidende måde.
Vi søger en husalf, der kan give måltiderne det sidste magiske touch, så børn og voksne får en god oplevelse, hver gang de sætter sig til bords.
Dine opgaver vil blandt andet være at:Tage imod og kontrollere den leverede mad fra Fru Hansens Kælder
Anrette maden på fade og sørge for, at den bliver serveret varm og indbydende
Bage brød til børn og personale
Varetage egenkontrol og sikre, at gældende regler overholdes
Stillingen er på 20 timer om ugen, og arbejdstiden vil primært ligge i formiddagstimerne.
Vi forventer, at du:Kan læse og skrive dansk
Er struktureret, selvkørende og har sans for god køkkenhygiejne
Går op i kvalitet og har øje for, hvordan maden præsenteres
Har lyst til at være en del af et levende hus fyldt med børn og kollegaer
kan imødekomme børn og voksne på en anerkendende og positiv måde
Erfaring fra køkken eller institutionsmad er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted og kan tage ansvar for de praktiske rammer omkring dagens måltider.
Vi tilbyder:En arbejdsplads med varme, smil og god stemning
En engageret personalegruppe, der arbejder tæt sammen og værdsætter hinanden
En vigtig rolle i hverdagen, hvor du gør en reel forskel for både børn og voksne
Glade børn, der dagligt ser frem til det, du sætter på bordet
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at møde vores nye husalf!
Ansøgning og kontaktHvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte
leder Marianne Nielsen 20237201
Rishøjens børnehus, Rishøjvej 1B, 4600 Køge
Ansætttelse hurtigst muligt
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.