HSE- og arbejdsmiljøkoordinator søges til Meneta Advanced Shim Technology A/S

fuldtid
HSE- og arbejdsmiljøkoordinator søges til Meneta Advanced Shim Technology A/S
  • Meneta Holding A/S
  • Strandholtvej 49, 5270 Odense N

Er du skarp til at planlægge og drive projekter selvstændigt – og har du teknisk forståelse, der gør dig i stand til at koble sikkerhed og arbejdsmiljø med driften? Så har du her muligheden for at blive en del af Meneta, som vores nye HSE- og arbejdsmiljøkoordinator.

Stillingen

I tæt samarbejde med vores HSE-ansvarlige får du en central rolle i det daglige arbejde med sikkerhedsledelse og de tilhørende projekter på tværs af vores danske selskaber. Du vil fungere som et vigtigt bindeled i hele organisationen, og din evne til at forstå og omsætte tekniske arbejdsgange til praktiske HSE-løsninger vil bidrage til vores samlede indsats.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Drive og udvikle arbejdsmiljøorganisationen
  • Kemihåndtering
  • Træning og formidling til medarbejdere
  • Håndtere ulykker og nærved-hændelser, samt iværksætte forbyggende tiltag
  • Deltage i projektgrupper
  • Vedligeholdelse af HSE-systemer
  • Sikre overholdelse af gældende lovgivning og myndighedskrav

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – som fx produktionsteknolog eller anden relevant uddannelse. Det kan også være, at du har erfaring fra en lignende stilling, eller har været en aktiv del af AMO. Det vigtigste er dog, at du har en stærk interesse for arbejdsmiljø og sikkerhed.

Vi ser gerne, at du arbejder struktureret og systematisk og har evnen til at forankre forandringer i organisationen. Derudover trives du i en hverdag, hvor du skal være proaktiv, kunne håndtere akutte udfordringer, når de opstår – og samtidig formår at udnytte mere stille perioder til at fordybe dig i fx lovgivning og andet relevant materiale. Du motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi for både medarbejdere og virksomhed, og du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og dygtig til at skabe relationer på tværs af fagområder og afdelinger. Det er desuden vigtigt, at du behersker dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Hos Meneta bliver du en del af en afdeling med bred kontaktflade i hele organisationen, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Du kan se frem til et afvekslende og spændende job med stor grad af ansvar og indflydelse, og du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdsmiljøindsatsen. Kulturen hos os er præget af høj faglighed og seriøs tilgang til opgaverne, men samtidig værdsætter vi en uformel tone og et godt kollegialt fællesskab.

Løn efter kvalifikationer.

Yderligere informationer:
Meneta Advanced Shim Technology A/S (MAST) er en del af den globale virksomhed, Meneta Holding A/S, som oprindeligt blev etableret i 1953 i Stige ved Odense. Selskaberne i Meneta Holding A/S fremstiller en række produkter til automobilindustrien, herunder diverse bremsedele, fra egne fabrikker i Danmark, USA, Indien og Kina og har omkring 2.000 ansatte globalt.

MAST A/S fremstiller støj- og vibrationsdæmpende materialer til bremseindustrien og betjener primært de europæiske og amerikanske markeder med egne udviklings-, test- og produktionsfaciliteter i Danmark, USA og Tyskland. Selskabet beskæftiger ca. 170 personer totalt set og er absolut markedsledende i Europa. Se eventuelt flere informationer om Meneta på
www.meneta.com.

Log ind