Vil du være med til at udvikle Aalborg Kommune som attraktiv arbejdsplads?
Som Danmarks 3. største kommune skal vi ikke kun levere gode resultater for borgere og virksomheder. Vi skal også skabe rammer, der tiltrækker og tilknytter dygtige medarbejdere til kommunens arbejdspladser, og vi skal løbende tilpasse organisationen til de forandringer, som fremtidens arbejdsmarked bringer.
I Aalborg Kommune ønsker vi at styrke dette arbejde, og derfor søger vi en HR-udviklingskonsulent, som kan bidrage til det strategiske arbejde med at udvikle vores organisation som attraktiv arbejdsplads.
Arbejdsopgaverne
Som HR-udviklingskonsulent får du en bred opgaveportefølje, hvor det konkrete indhold vil blive formet ud fra aktuelle fokusområder i organisationen samt din erfaring, profil og interesseområder. Dog ligger det fast, at du får en væsentlig opgave i at koordinere, udvikle og kommunikere koncernfælles arbejdsmiljøindsatser i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatorer fra alle Aalborg Kommunes forvaltninger. Du vil være tovholder for arbejdsmiljøindsatsen på tværs og dermed også ansvarlig for at udarbejde handleplaner, følge op og spille ind i formelle beslutningsfora som eksempelvis Aalborg Kommunes HovedMED samt relevante tværgående ledelsesfora.
Andre opgaver kan eksempelvis være:
Du vil både skulle varetage konkrete opgaver, som kan understøtte vores egen forvaltning som attraktiv arbejdsplads, samt koordinere og udvikle indsatser på tværs af forvaltninger.
Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der;
Da en stor del af stillingens indhold vedrører arbejdsmiljøarbejdet, vil det desuden være en fordel, hvis du kender til rammerne for arbejdsmiljøarbejdet i offentlige organisationer – såvel lovgivningsmæssige rammer som den interne opkobling på MED systemet.
Lidt om os
Du bliver ansat på Personalekontoret i Koncernservice, hvor vi er 4 engagerede kollegaer, der på forskellig vis understøtter og rådgiver kommunens ledere i personalejuridiske- og personaleadministrative opgaver, HR-data, rekrutteringsprocesser ol. Ud over Personalekontoret vil du få et tæt samarbejde med andre kollegaer, som blandt andet arbejder med arbejdsmiljø, ledelsesudvikling og digital læring, og som også har den attraktive arbejdsplads som udgangspunkt for opgaveløsningen. Vores hverdag er kendetegnet ved samarbejde, fleksibilitet, et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.
Hos Aalborg Kommune arbejder vi ud fra principperne i vores personalepolitik: Vi ser opgaver i helheder og sammenhænge, skaber mening i vores arbejde, samarbejder tværfagligt og udviser gensidig fleksibilitet. Vores tilgang til attraktive arbejdspladser kombinerer forskningsbaseret viden og analyser med dyb indsigt i organisationens behov. Vi samarbejder tæt for at skabe et miljø, hvor medarbejdere føler sig værdsat og har mulighed for udvikling i et sundt arbejdsmiljø.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vil du vide mere?
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse den 1. februar 2026. Løn- og ansættelsesforhold forventes at ske efter gældende overenskomst mellem KL og Akademikerne og med mulighed for individuel kvalifikationsløn.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 9. december og 2. samtalerunde den 12. december. Imellem de to samtalerunder forventes udarbejdet en Garuda personprofil. Du vil i den forbindelse blive inviteret til en dialog om profilen inden du deltager i 2. samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Personalekontoret Camilla Jonstrup Christensen på tlf. 9931 1115 / 2520 1115 eller arbejdsmiljøkoordinator og organisationskonsulent Ingrid Lindenborg Jensen på tlf. 9931 1884 / 2520 1884.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere