HR-partner til Operations Support Wing ved Flyvevåbnet i Karup

fuldtid
HR-partner til Operations Support Wing ved Flyvevåbnet i Karup
  • Flyvestation Karup
  • Herningvej, Kølvrå 30, 7470 Karup J

Brænder du for at arbejde med en bred pallette af HR-opgaver? Motiveres du af at rådgive chefer og ledere til at finde de bedste HR-løsninger for dem og deres medarbejdere? Ligger det naturligt for dig at opbygge gode relationer og finde løsninger i en kompleks hverdag? Så er det måske netop dig, vi søger.

Om os

Som HR-partner bliver du en del af HR Partnersektionen ved Flyvevåbnet, hvor vi understøtter ledelsen ved alle operative myndigheder med rådgivning inden for hele HR-området. Vi yder effektiv og professionel sparring, planlægning og gennemførelse af HR-projekter og udviklingsinitiativer. Siden januar har vi, som en del af det nye HR-forlig, sat fokus på dialogbaserede karriereplaner – og gennem dialog skabt langsigtede karriereforløb, som gavner den enkelte medarbejder, myndighed, værn og hele koncernen.

Vi er til stede hos Flyvevåbnets myndigheder i Aalborg, Karup, Skrydstrup og Skalstrup, hvor vi samarbejder tæt med ledelsen og vores kolleger i Personelkommandoen i Ballerup. Sektionen består af en sektionschef og 20 HR-partnere.

Selvom vi sidder spredt rent geografisk i Danmark, vægter vi videndeling og samarbejde højt. Som HR-partner har man hele sektionen i ryggen – med daglige og ugentlige online check-ins.

Om stillingen

Som HR-partner vil du sammen med en anden kollega i Operations Support Wing løse en bred vifte af HR-opgaver. Du udfører både udviklingsorienterede opgaver, hvor du spiller en synlig og faciliterende rolle, og arbejder mere tilbagetrukket i enkeltsager.

Som HR-partner har du både nogle fastlagte opgaver, men du vil også opleve, at du i tæt samarbejde med Operations Support Wing, identificerer dine opgaveportefølje løbende. Det skyldes vores ønske om at levere forretningsdrevet HR-løsninger, hvor ”kunden” er i centrum. Det betyder, at dine opgaver ændrer sig løbende, og du via dine analyser af organisationen og dine relationer, udvikler på Operations Support Wing strategiske HR-opgaver. Det betyder også at du skal trives i et omskifteligt miljø med både tværgående og selvstændige opgaver.

I øjeblikket har særligt din kollega i Operations Support Wing fokus på implementering af et nye bemandingssystem, heriblandt implementering af processerne frem mod bemandingsmøder, inspiration for medarbejdere om muligheder og rådgivning af chefer og leder. Det er vores forventning at du vil bidrage direkte ind i denne opgave, med rådgivning og støtte til ledere og chefer omkring forvaltning af medarbejdere.

Derudover forventer vi at nyt bemandingssystem på sigt, direkte vil give afkast på HR opgaverne i Operations Support Wing samt på HR teamet. Når nyt bemandingssystem er fuldt implementeret, vil vi i fællesskab kunne arbejde mere effektivt og ensartet med de samme opgavekomplekser.

  • Styrke samarbejdet og relationen mellem HR-partner funktionen og Operations Support Wing
  • Ansvarlig for exitinterviews, herunder analyse og fremlæggelse (fast opgave)
  • Rådgivning i og udarbejdelse af udnævnelsessager (fast opgaver)
  • Støtte med implementeringen af nyt bemandingssystem, her primært med rådgivning omkring forvaltning af personel.
  • Bidrage til Operations Support Wing årlige bemandingsmøder.
  • Støtte håndteringen af rotationsstillinger som en del af fastholdelsestiltag for værnepligtige
  • Støtte implementeringen af politisk bestemte forligsinitiativer inden for HR
  • Evaluering og justering af on- og offboardingprogram
  • Evaluering af Senior politik
  • Implementering af arbejdsgang for anvendelse af kompetenceudviklingsmidler i samarbejde med Operations Support Wing
  • Justeringer af lokal politik for håndtering af personalesager med krænkelse, chikane eller vold
  • Bidrage til talent management
I teamet aftaler i ansvar for opgaveområder med mulighed for gensidig sparring. Du får dit eget ansvarsområde – men helt uden silo, med tydeligt samarbejde på tværs.

Om dig

Vi forestiller os du har en akademisk baggrund og interesse for HR. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, facilitering og koordination. Har erfaring med at opbygge og vedligeholde relationer og fokus på samarbejde både fagligt og personligt.

Som person er du dygtig formidler, både skriftligt og mundtligt og har strategisk forståelse og evner at kombinere analyse, struktur og kommunikation. Er nysgerrig og udviklingsorienteret inden for HR og vejledning

Kendskab til Forsvaret er en fordel.

Måske er du velbevandret i HR-området, måske er du allerede ansat i Flyvevåbnet eller måske kan du bidrage med noget helt tredje. Hvis du synes, at vores stilling lyder spændende, kan vi tilbyde dig kompetenceudvikling som en naturlig del af dit job og et fokus på en sund work-life-balance.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Næstkommanderende/souschef kan Katrine Gammelgaard Stoltze kontaktes på mail FPS-KGS@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Træffes ikke i perioden fra og med 20.12.25 til og med 04.01.26

Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet







Log ind